Rostra Kommunikation - Strategisk PR og kommunikation

Kernekompetencer

Her er du:

Intelligent fodboldstøvle

adidas har lanceret verdens første intelligente fodboldstøvle – adizero f50 powered by miCoach. Og de er også på vej med Danmarks næste fodboldlandsholdstrøje, som bliver præsenteret midt i november. Rostra Kommunikation står for presse-events og pr-materiale for adidas og var derfor med på sidelinjen under en fotooptagelse med landsholdsspillerne Simon Kjær, Niki Zimling og Lasse Schøne, som alle tre bar både støvlen og den nye trøje. 

adidas har som det første mærke i verden lanceret en intelligent fodboldstøvle. Spillere, som bruger denne støvle, kan efter træning eller kamp uploade oplysninger som hastighed, gennemsnitshastighed, maksimumhastighed, antal spurter, distance, distance med høj intensitet, skridt og løbefrekvens. Dette kan lade sig gøre på grund af en lille chip, der er indbygget i støvlen. adizero f50 vejer 165 gram og er dermed den letteste støvle i sin kategori.

DBU’s næste landsholdstrøje bliver også lanceret af adidas og offentliggøres i dagene omkring de sandsynlige play-off-kampe, der gælder kvalifikationen til sommerens europamesterskab. Det er en TechFit trøje, som er lavet til at give musklerne et boost, og som fokuserer på maksimal eksklusivitet, acceleration og udholdenhed.

Rostras praktikant, Anna Olesen fra 9. C fra Sorø Borgerskole, har skrevet denne nyhed.

Rostra Kommunikation er fast pr-rådgiver for adidas.          

Adidas 021

Design og foto