Her er du:
Public affairs
Er politisk regulering afgørende for dine markedsvilkår? Bliver dine synspunkter ikke repræsenteret tilstrækkeligt af din brancheorganisation? Har du behov for større gennemslagskraft over for vigtige beslutningstagere?
Som virksomhed eller interesseorganisation kan du have et helt legitimt ønske om at indgå i dialog med de mennesker og institutioner, som tager beslutninger på dit felt.
Faktisk har både politikere og meningsdannere ofte også et ønske om at høre og forstå alle sider af en sag.
Strategisk indsats
En strategisk public affairs-indsats kan sikre, at din indflydelse gør sig gældende. I alle afkroge af den politiske arena.
Public affairs handler om at skabe dialog. At etablere en kommunikationskanal mellem dig og de beslutningstagere, som bestemmer dine arbejdsvilkår. Rostra Kommunikation kan hjælpe dig med at skabe denne dialog.
Legitimitet
I Rostra arbejder vi med dine interessers legitimitet, med netværksdannelse og med styrkelse af positive aktører. Vi inddrager pressen, når det er hensigtsmæssigt.
Og så arbejder vi efter klare etiske retningslinjer. I åbenhed og på et sagligt grundlag, fordi det er den eneste langsigtede løsning.
Erfaring
De fleste rådgivere i Rostra har en baggrund inden for politisk arbejde. Fra Christiansborg, ministerier, kommuner, EU, politiske partier eller interesseorganisationer. Vi kender de politiske processer, logikker og udfordringer.
Den erfaring og indsigt bruger vi, når vi rådgiver virksomheder og organisationer om deres relationer til myndigheder, politikere og meningsdannere.
Redskaber
Arbejdet med at skabe dialog med kerneaktører kan f.eks. involvere:
- Kontakt til offentlige beslutningstagere, embedsmænd og politikere
- Aktøranalyser
- Politisk strategilægning
- Kortlægning af politiske beslutningsprocesser
- Netværk med relevante aktører
- Pro- og reaktiv pressekontakt
- Langsigtet myndighedssamarbejde
- Dialogprojekter, konferencer, pressemøder o.l.
- Medietræning
- Etablering af interessesammenslutninger.
Hvis du vil vide mere, så kontakt vores rådgivere inden for public affairs: Flemming Mieth, Katrine Bach Habersaat, Camilla Laudrup eller Mathias Wulff Jensen.






