Blog

EU – et stendødt emne til et stenhårdt publikum

Kan man overhovedet formidle EU, uden at det bliver negativt eller højstemt? Svaret er er ja – og ovenikøbet i noget så gammeldags som en bog. Man skal ”bare” være ambitiøs og kommunikere direkte og i øjenhøjde.

EU – et stendødt emne til et stenhårdt publikum | 1

Når det lykkes nogen at formidle EU på en måde, der giver indsigt og (tror vi i hvert fald) vækker interesse, skal det dæleme bemærkes. I bogen ”Europas svære fællesskab” lykkes Jacob Langvad langt hen ad vejen med den mission.

Formidling

Anmeldelse af “Europas svære fællesskab” skrevet af Jacob Langvad. Bogen er udgivet af Forlaget Columbus.

Nej til EU-vejen

Det slår efterhånden aldrig fejl. Ligegyldigt hvad der stemmes om, siger befolkningerne nej til EU-vejen. Senest var det hollænderne, der sagde nej til en EU’s handelsaftale med Ukraine. Tidligere sagde danskerne nej til en tilvalgsordning i forhold til retsforbeholdet – og før det voksede de EU-kritiske grupper markant ved Europaparlamentsvalget. Foran os står en afstemning i Ungarn, hvor det heller ikke ser godt ud fra EU-synsvinklen, og ikke mindst den store gyser om Storbritanniens fortsatte medlemskab.

Hvorfor? EU-modstandere vil nok mene, at det er fordi, EU er udemokratisk (eller det der er værre). Men undertegnede, der mener, at EU er nødvendigt for at løse de mange udfordringer Europa står midt i – fra økonomi, over terror og flygtninge til klima – leder efter andre svar på den brede EU-skepsis. Vi har det – måske lidt elitære – synspunkt, at EU er svært at formidle og overskue, og at det lidt firkantet sagt er usikkerheden ved et ja, der leder til et nej.

Det er ikke bare lige til…

EUs historisk unikke hybrid mellem en mellemstatslig og overstatslig institution gør det komplekst at formidle, og derfor er de fleste bøger om EU dræbende kedsommelige, og de fleste artikler overdrevent dramatiske.  Litteraturen er typisk faglitterattur for ”komitologi”-nørder, og nyhedsdækningen er som regel forsimplet ved at lave paralleller til, hvad ’det svarer til i nationalstaterne’. Problemet er bare, at EU-beslutninger pr definition ikke svarer til nationalstaten, og derved ryger vi skævt ind i historierne.

Det er derfor mildt sagt ambitiøst, når Jacob Langvad har besluttet at skrive en bog, der med en journalistiske fortællestil vil formidle ’hele EU’. De formelle og de uformelle strukturer. Samspillet mellem institutionerne, medlemslandene, organisationerne, lobbyisterne. Den historiske udvikling og det traktatmæssige grundlag. Det er godt nok meget at bede gymnasieelever (eller alle andre for den slags skyld) om at forholde sig til midt i et liv, der (forhåbentlig) rummer sjovere ting og mere nærværende udfordringer.

Og ambitionen går videre – nemlig at vise hvor spændende EU er, når man får et godt kig ned i motorrummet. Forfatteren er garvet Bruxelles-journalist, og det viser sig at fungere, at det er den journalistiske mere end den akademiske formidling af ’den store fortælling’ om EU. Netop ved at anvende en ”old school” journalistisk tilgang til tunge emner og gennem hele bogen fastholde en forpligtelse til ikke bare at fortælle, slet ikke at belære, men hele tiden at formidle og gøre store ting overskuelige og kendte myter punkterbare har Langvad faktisk løftet sin meget svære kommunikationsopgave.

Bogen er lykkeligvis ikke ukritisk over for EU-systemets mangler eller skrøbelighed, men konteksten bliver hele tiden givet; den meget store opgave, det er at træffe beslutninger i et komplekst samspil – og ikke reduceret til et udtryk for tåbeligheder fra enkeltpersoner, lande eller institutioner, som man ellers ofte oplever.

En forfatter med noget på hjerte

Og så hjælper det jo enhver kommunikation, hvis man kan mærke at afsenderen mener noget med og om det de har sat på tryk. Igennem det hele kan man mærke, at Langvad (ligesom os) synes, at EU er spændende. Så kan vi godt leve med, at han måske falder lidt for meget i journalistgryden med fokus på de emner, der var højst på dagsordenen, lige netop da bogen blev skrevet (fx Krim-halvøen). Vi kan også leve med, at han er kritisk over for os lobbyister, selvom vi ikke er enige i hele kritikken.

Bogen er skrevet som undervisningsbog på gymnasieniveau og indeholder opgaver af den meget krævende slags, hvor læserne bliver bedt om at diskutere de helt store spørgsmål. Vi er imponerede, hvis de unge er i stand til det. Og hvis de lykkes, lover det bedre for EU’s fremtid (uanset deres holdninger), end den nuværende situation indikerer.

Bliv klar i spyttet med Rostra
Mangler du rådgivning vedrørende din kommunikation til din målgruppe eller er du i tvivl om hvordan man kan vinkle et tungt emne til at blive meget mere spændende, så ring til os nu!
Rostra har stor erfaring med at identificere budskaber og formidle komplicerede sammenhænge på en enkel og nærværende måde ud fra en dybdegående målgruppeanalyse. På denne måde kan vi sikre at i får en effektiv formidling til den rigtige målgruppe!

Bag ordene

EU – et stendødt emne til et stenhårdt publikum | 2

Flemming Mieth

Flemming har arbejdet med public relations siden 1995. I dag rådgiver han en lang række virksomheder om strategisk kommunikation og pressearbejde.

Kontakt Flemming på fm@rostrapr.com eller 29 27 97 55 for at høre mere.

Kontakt
Flemming
fm@rostrapr.com
eller 29 27 97 55
for at høre mere.

EU – et stendødt emne til et stenhårdt publikum | 2