Blog

Kan man virkelig lave en baconsnaps?

Svaret er ja! Vi har sat journalister og bloggere i stævne som kreative snapsemagere på Hotel Nimb med den økologiske gør-det-selv-snaps Aalborg Basis. Og det er kun fantasien, der sætter grænser for smagsudtrykket – hvilket en presseevent i form af en snapseworkshop kunne bevise.

Kan man virkelig lave en baconsnaps? | 1

Hører du til dem, der mener, at verden ville være et bedre sted, hvis bare lidt flere ting smagte af bacon? De gør vi, og derfor satte vi kokken Rasmus Leck Fischer til at eksperimentere med det tredje krydderi og Aalborg Basis. Resultatet blev en delikat baconsnaps med noter af røg.

Events

Opskriften på genialitet

Akvavit er et produkt, der ofte deler vandene på grund af sin markante smag. Derfor har Rostra i flere omgange hjulpet Aalborg Akvavit med at skabe opmærksomhed omkring produktets mange egenskaber på nye og spændende måder. Til det formål har Aalborg Akvavit blandt andet skabt gør-det-selv-snapsen Basis, så forbrugerne kan sætte sin favoritsmag på sin snaps. Det er kun fantasien, der sætter grænserne, og det har Rostra gjort klart for relevante journalister og bloggere, da de blev sat i stævne på en snapseworkshop sammen med snapseeksperten Lars Kragelund og kokken Rasmus Leck Fischer.

Snapsekunst med det tredje krydderi

Hvis du skal have et eksempel på, hvordan man kan positionere en basis-snaps over for en bestemt målgruppe, så kan du selv prøve kræfter med den famøse baconsnaps.

Du tager noget bacon, helst tørsaltet af god kvalitet, og steger det i smør på en pande, til det er sprødt. Derefter lægger du det kort på et stykke køkkenrulle, inden du putter det i glasset med Aalborg Basis Snaps, som du lukker og stiller et mørkt og køligt sted.

Efter 6 timer er din Baconsnaps faktisk færdig. Inden brug skal den lige en tur i fryseren, indtil fedtet har samlet sig i toppen af glasset. Det fjerner du med en ske, og inden du serverer den, er det en god ide lige at filtrere den gennem et kaffefilter i en rengjort kaffetragt. Er du til en kraftigere smag, kan du bare lade baconen trække noget længere, men ikke længere end 5 dage.

Skål for en snaps, der fungerer fremragende til enhver æggeret fra spejlæg til røræg – og som et spændende indslag til for eksempel en weekendbrunch. Eller som en sidevogn til din leverpostejsmad for den sags skyld.

Skål for kryddersnaps, lakridspibesnaps, hindbærsnaps og baconsnaps!

Skab resultater med Rostra!
Skal dit nye produkt lanceres? Er du i tvivl om hvilket presseevent, der ville passe bedst til dit produkt samt målgruppe?
Rostra har arrangeret presseevents i alle størrelser, lige fra store konferencer og offentlige happenings til mindre seminarer, bageworkshops og julebingo’er. Vi udvikler altid events, så de fungerer som lige netop det strategiske kommunikationsværktøj, som bringer vores kunder tættere på deres mål.

Bag ordene

Kan man virkelig lave en baconsnaps? | 2

Flemming Mieth

Flemming har arbejdet med public relations siden 1995. I dag rådgiver han en lang række virksomheder om strategisk kommunikation og pressearbejde.

Kontakt Flemming på fm@rostrapr.com eller 29 27 97 55 for at høre mere.

Kontakt
Flemming
fm@rostrapr.com
eller 29 27 97 55
for at høre mere.

Kan man virkelig lave en baconsnaps? | 2