Karriere

We're hiring!

Som medarbejder i Rostra får du en spændende hverdag med afveksling, udfordring, læring og god kollegakarma.

Karriere hos Rostra

Er du vores nye kollega?

Hos Rostra Kommunikation kan du blive en del af et dygtigt og erfarent hold af rådgivere, som hver dag udfører en bred vifte af kommunikationsopgaver for mange typer kunder ‒ lige fra små virksomheder til nogle af verdens største brands og mest betydningsfulde myndigheder.

Vores medarbejdere kommer med mange forskellige baggrunde, og vi bruger vores forskellighed til at udvikle os og udfordre hinanden med nye idéer og perspektiver. Vi tilbyder spændende arbejdsdage med udfordring, læring og god kollegakarma.

Når vi slår stillinger op, kan du finde dem herunder. Du er også meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til job@rostrapr.com med dit CV og gerne eksempler på dit arbejde.

Vi glæder os til at høre fra dig!

PS. Vi håber på din forståelse, hvis vi i en travl hverdag ikke altid får svaret på uopfordrede ansøgninger. Alle ansøgninger bliver læst og gemt.

Vi søger praktikanter

Rostra ansætter akademiske praktikanter for et semester ad gangen med start enten i januar/februar eller august/september. Vi modtager og behandler ansøgninger hele året, så du er altid velkommen til at ansøge. Send din ansøgning om akademisk praktik til Brit Wilhemsen på bw@rostrapr.com. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi er desuden åbne for virksomhedspraktik, hvis der er et godt match mellem dig og os. Vi tager ikke erhvervspraktikanter fra grundskolen eller gymnasielle uddannelser.

Hvis du har spørgsmål til akademisk praktik eller ønsker at komme i virksomhedspraktik hos Rostra, kan du kontakte direktør Flemming Mieth på telefon 29 27 97 55.

Om at være i praktik hos Rostra

Som praktikant hos Rostra får du fra din første dag indblik i jobbet som konsulent og kommunikationsrådgiver. Du får ansvar under vejledning og lov til at afprøve forskellige metoder og discipliner. Du kommer til at løse en række faste opgaver, men der er også stor mulighed for, at du selv kan påvirke dine opgaver. Ligeledes vil dine opgaver afhænge af, hvilke kundeprojekter vi arbejder på, mens du er hos os. Du kommer til at lære end masse af os, og vi lærer også af dig.

Vi bestræber os på, at du har mulighed for at følge opgaverne fra start til slut, ligesom du så vidt muligt kommer til at deltage i interne møder, kundemøder og alle andre sammenhænge, der kan give dig et indblik i bureauets arbejde og hverdag.

Hvis du er interesseret i at prøve kræfter med arbejdet som kommunikationsrågiver i konsulentverdenen, så send en ansøgning til os.

Vi forventer:

  • For akademiske praktikanter: Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for markedsføring eller kommunikation.
  • For virksomhedspraktikanter: Du har afsluttet en relevant videregående uddannelse inden for markedsføring eller kommunikation.
  • Du er velskrivende.
  • Du er nysgerrig og motiveret for at arbejde med både praktisk og strategisk kommunikation.
  • Du er ambitiøs med dit arbejde, uanset om du laver research, finder på kreative ideer eller skriver artikler.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men fungerer også godt i teams.
  • Det er en fordel at beherske engelsk i tale og skrift på en højt niveau.

Vi tilbyder arbejdsopgaver inden for et bredt felt:

  • Koordinering og systematisering af opgaver ifm. kundeprojekter og events
  • Udvikling og produktion af indhold til hjemmesider og sociale medier
  • Kontakt til pressen, bloggere og meningsdannere
  • Udarbejdelse af presserapporter
  • Annoncekampagner
  • Kampagnematerialer
  • Samarbejde med onlinemedier
  • Udarbejdelse af præsentationer
  • Aktiv deltagelse i brainstorming ved diverse kampagner

Hvis du vil sende en ansøgning til os, bør du på forhånd lære os bedre at kende via vores hjemmeside!