En shitstorm kan ødelægge dit image

"Ordet ’Shitstorm’ er blevet en yderst genkendeligt ord i de danske medier, men hvad dækker betegnelsen egentlig over? Flere danske virksomheder har gennemgået shitstorm – nogle har overlevet bedre end andre, men er det overhovedet muligt som virksomhed at opretholde ens image i mødet med shitstorms?

Shitstorm - kommunikations medarbejder der klarer en Shitstorm

Når det trækker op til ballade…
Ordet “shitstorm” har efterhånden sneget sig ind i de fleste danskeres ordforråd. Udtrykket, shitstorm, er kommet fra brugen i tysksprogede medier, hvor det siden 2010 har beskrevet omsiggribende harme på internettet rettet mod for eksempel en virksomhed, især ved at skrive dårligt om det på de sociale medier.  Det er især virksomheder og politikere, der tager sig i agt for ordet – eller rettere sagt de konsekvenser en såkaldt shitstorm kan føre med sig. For når en virksomhed eller en offentlig person pludselig bliver udsat for omfattende negativ omtale, er det skidt for forretningen eller karrieren – og så skal der en seriøs omgang krisekommunikation til for at rette op på skaderne. 

Vi har samlet 3 danske eksempler på shitstorme nedenfor:

Jensens Bøfhus’ navnemonopol resulterer i massiv boykot
Da den danske restaurantkæde Jensen’s Bøfhus i 2014 sagsøgte den lille lokale restaurant Jensen’s Fiskerestaurant i Sæby over rettighederne til Jensen-navnet, var pressen ikke sen til at iscenesætte sagen som en David mod Goliath-historie.

Bøf-giganten Jensen’s Bøfhus fik imidlertid rollen som Goliath – en opportunistisk kapitalist, der drev rovdrift på en lille lokal virksomhed i det nordjyske. Jensen’s Bøfhus fik sin vilje, og Jensen’s Fiskerestaurant mistede således retten til det ellers så gængse Jensen-navn – men det havde en pris. 100.000 danskere opfordrede efterfølgende til boykot af Jensens Bøfhus via Facebook, og kæden har siden måttet lukke flere restauranter på grund af svigtende salg.

Anne Mees “frynsegoder” udløser shitstorm i pressen
Da pressen i efteråret 2017 fik nys om, at daværende beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, havde lånt rådhushallen på Københavns Rådhus kvit og frit, blev det starten på en dominorække af shitstorme for den unge politiker – og muligvis afslutningen på en ellers lovende politisk karriere.

I løbet af efteråret kunne pressen afsløre, at Allerslev derudover havde lånt endnu et festlokale i forbindelse med sin 30-års fødselsdag – igen uden at gribe til pengepungen. Den shitstorm, der fulgte i kølvandet på afsløringerne, fik i sidste ende Allerslev til både at trække sig fra borgmesterposten og som politisk leder for Det Radikale Venstre i København.

Selve shitstormen varede i omkring 6 uger og disse ugers shitstorm gav mere omtale end seks år som borgmester viser en optælling fra Medietrends. En af de vigtigste regler, når det kommer til shitstorms, er at erkende ens fejl og være ærlig omkring hele forløbet og i sidste ende tage de konsekvenser det måtte medføre. Kun på denne måde har du en chance for at redde dit image!

LEGO møder international kritik efter samarbejde med Shell
I 2014 blev en dansk virksomhed ramt af en shitstorm af internationalt format. Vi taler naturligvis om LEGO, som mødte kritik af forbrugere over hele verden, efter at Greenpeace i en patostung reklamekampagne havde kritiseret legetøjsproducenten for at samarbejde med Shell.

I kølvandet på Greenpeaces kampagne skrev mere end en million forbrugere under på, at LEGO ikke burde samarbejde med Shell – en virksomhed, som borede efter olie på Nordpolen. Kampagnen og den efterfølgende kritik fik til sidst LEGO til at opgive det storstilede samarbejde med oliemastodonten. Ift. netop denne situation, er det et godt tegn at LEGO lytter til sine omgivelser og derfor opgiver samarbejdet, om reaktionen kom hurtigt nok, kan der sættes spørgsmålstegn ved. I en shitstorm er det vigtigt, at man som virksomhed reagerer hurtigt, for på denne måde at eliminere yderligere skade.

Et par eksempler på vores arbejde

Blog_hav-uden-affald_3000px

// Case

Affald i havet er et globalt problem, der skal løses lokalt. Miljø- og Fødevareministeriet ønskede at mobilisere fiskere, lystsejlere og strandgæster omkring at være med til at nedbringe mængderne af affald i danske farvande og på strande i Danmark. Rostra stod for at gennemføre hele kampagnen fra start til slut.
Læs mere om vores projekt for Miljø- og Fødevareministeriet

// Case

Sammen om et hav uden affald

Affald i havet er et globalt problem, der skal løses lokalt. Miljø- og Fødevareministeriet ønskede at mobilisere fiskere, lystsejlere og strandgæster omkring at være med til at nedbringe mængderne af affald i danske farvande og på strande i Danmark. Rostra stod for at gennemføre hele kampagnen fra start til slut.
Læs mere om vores projekt for Miljø- og Fødevareministeriet

// Case

Sammen om et hav uden affald

Affald i havet er et globalt problem, der skal løses lokalt. Miljø- og Fødevareministeriet ønskede at mobilisere fiskere, lystsejlere og strandgæster omkring at være med til at nedbringe mængderne af affald i danske farvande og på strande i Danmark. Rostra stod for at gennemføre hele kampagnen fra start til slut.
Læs mere om vores projekt for Miljø- og Fødevareministeriet