Blog

København kan blive Europas reneste hovedstad

Der flyder stadig for meget affald i hovedstadens gader, selvom der i dag bliver fejet, tømt affaldsspande og spulet mere end nogensinde. Sådan lyder det fra Københavns Kommune, der gennem en kampagne vil gøre København til den reneste hovedstad i Europa.

København kan blive Europas reneste hovedstad | 1

Rostra hjalp Københavns kommune med at afholde innovationsmøde og skabe dialog med byens erhvervsliv. Dette bragte København et skridt tættere på målet.

Kommunikationskampagne

Københavns Kommune i dialog med erhvervslivet

Der er mange elementer i spil, hvis København skal nå sin vision om at blive Europas reneste hovedstad. Derfor hjalp Rostra Københavns kommune igen i år med at arrangere og afholde innovationsmøde, hvor Københavns kommune fik mulighed for at komme i dialog med byens erhvervsliv og virksomheder. Mødets fokus var især cigaretskod og adfærd i nattelivet.

Med deltagere som Tivoli, DSB, Horesta, DRC, Distortion, Baresso Coffee, McDonald’s, Metroservice, Nordisk Film, 7-Eleven samt et talstærkt hold til at repræsentere barer og restauranter i Københavns indre by opstod der allerede fra morgenstunden en fantastisk innovativ stemning. Mødet bød på flere gode og inspirerende oplægsholdere – bl.a. hjerneforsker Peter Lund Madsen, der på humoristisk vis gav et indblik i, hvordan menneskets adfærd ændrer sig, når der kommer promiller i blodet.

Sammen er vi stærkere

Når så mange mennesker stikker hovederne sammen og brainstomer på, hvordan man kan give endnu mere REN kærlighed til København, så opstår der positiv synenergi. Dagen bød på konstruktive ideer og perspektiver til, hvordan erhvervslivet, erhvervsdrivende og Københavns Kommune bedre kan samarbejde, og så blev der netværket på kryds og tværs.

Københavns Kommune kan ikke klare opgaven at holde København ren og pæn alene. Derfor blev der til Innovationsmødet appelleret til nye partnerskaber. Et fælles ansvar for et renere og mere indbydende København er vejen frem.

Innovationsmødet er en del af kampagnen ‘REN kærlighed til KBH’, som Rostra har gennemført for Miljø- og Teknikforvaltningen. Kampagnen tager afsæt i begrebet nudging, som handler om at skabe adfærdsændringer gennem små mekanismer i underbevidstheden. Rostra Kommunikation har også hjulpet med ansigt-til-ansigt-kommunikation med borgerne via et REN KBH-cykelholder, der er til stede ved byen store events, bl.a. Distortion, 1. maj, Copenhagen Jazz Festival og Copenhagen Pride.

Søg rådgivning hos Rostra!
Er du undervejs med en kommunikationskampagne, eller har du brug for rådgivning til at komme i gang? Rostra står klar til at rådgive!
 Rostra har gennemført adskillige informations-, holdnings- og nudging-kampagner for det offentlige. De fleste rådgivere i Rostra har en baggrund inden for politisk kommunikation. Fra Christiansborg, ministerier, kommuner, EU, politiske partier eller interesseorganisationer.

Bag ordene

København kan blive Europas reneste hovedstad | 2

Flemming Mieth

Flemming har arbejdet med public relations siden 1995. I dag rådgiver han en lang række virksomheder om strategisk kommunikation og pressearbejde.

Kontakt Flemming på fm@rostrapr.com eller 29 27 97 55 for at høre mere.

Kontakt
Flemming
fm@rostrapr.com
eller 29 27 97 55
for at høre mere.

København kan blive Europas reneste hovedstad | 2