Indeholder billeder og illustrationer skabt med AI
Vigtigste pointer
- Gode interviews vindes i forberedelsen: Kend journalistens vinkel, dine kernebudskaber og de sværeste spørgsmål, før du siger ja.
- Hold dig til 2-3 kernebudskaber, og lær at vende tilbage til dem uden at virke undvigende.
- Øv svære spørgsmål højt, gerne med en kollega eller en rådgiver, der spiller journalist.
- Ærlighed, rolig tone og korte svar skaber mere troværdighed end perfekte formuleringer.
- Medietræning til ledere er en del af virksomhedens samlede PR- og krisekommunikation, ikke kun en øvelse til dårlige dage.
Hvorfor er medietræning til ledere vigtigt?
En leder taler på vegne af hele virksomheden. Det, du siger i et interview, bliver citeret, delt og husket af kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investorer. Det gælder, uanset om samtalen handler om en ny strategi, en fyringsrunde eller en kritisk sag.
Medietræning giver dig værktøjerne til at kommunikere klart under pres. Du lærer at forstå, hvordan journalister arbejder, hvordan et citat kan fremstå uden kontekst, og hvordan du bevarer roen, når spørgsmålene bliver ubehagelige.
For mange ledere er udfordringen ikke manglende viden, men manglende rutine. Man er vant til at tale i ledelsesgruppen eller til kunder, hvor tonen er en anden, end den er i en journalists optager.
Sådan forbereder du dig på et svært interview
Et svært interview kan være svært af flere årsager: Emnet er følsomt, journalisten er kritisk, eller du har kort tid til at forberede dig. Uanset årsagen kan du følge de samme grundtrin.
Find ud af, hvad interviewet handler om
Spørg, før du siger ja:
- Hvad er vinklen på historien?
- Hvem andre medvirker, og hvilke kilder bruger journalisten?
- Hvilket medie og hvilket format er der tale om: avis, radio, tv eller podcast?
- Hvor lang tid har samtalen, og er den live eller optaget?
- Hvornår udkommer historien?
Du har ret til at stille spørgsmål om rammerne. Det er professionelt og giver dig bedre mulighed for at forberede dig.
Afklar dit formål
Spørg dig selv, hvad du ønsker, at læseren eller lytteren står tilbage med. Hvis du ikke kan beskrive det i én sætning, er du ikke klar endnu. Formålet kan være at skabe forståelse, rette en misforståelse, vise ansvar eller forklare en beslutning.
Formuler dine kernebudskaber
Kernebudskaber er de få pointer, du under alle omstændigheder vil have med. Begræns dig til to eller tre. Flere end det drukner i en samtale, og journalisten vælger selv, hvad der bliver brugt.
Et godt kernebudskab er:
- Kort: Det kan siges på under ti sekunder.
- Konkret: Det rummer et eksempel, en handling eller en forklaring frem for floskler.
- Menneskeligt: Det er formuleret på et sprog, som en almindelig lytter forstår.
Skriv dem ned med dine egne ord, og undgå intern jargon. Hvis dine svar lyder som en pressemeddelelse, lyder de sjældent troværdige i et interview.
Øv de svære spørgsmål højt
Den mest undervurderede del af forberedelsen er at træne svarene med stemmen. Det er noget helt andet at tænke et svar end at sige det.
Lav en liste over de værst tænkelige spørgsmål
Tag en times tid med en kollega, en kommunikationsrådgiver eller en, der tør udfordre dig. Skriv de ti ubehageligste spørgsmål ned, f.eks.:
- Hvem bærer ansvaret?
- Hvorfor skete det, og hvorfor opdagede I det ikke tidligere?
- Hvad siger I til de berørte?
- Vil du overveje din position?
Øv derefter svarene, indtil de føles naturlige. Målet er ikke at lære dem udenad, men at kende retningen.
Øv dig i at svare kort
Lange svar giver journalisten flere steder at hænge en kritisk vinkel op. Prøv at svare i to til tre sætninger, og vent så. Stilhed føles længere for dig end for journalisten.
Teknikker under interviewet
Når samtalen er i gang, kan nogle enkle greb hjælpe dig med at bevare kontrollen.
Bro tilbage til dit budskab
Besvar spørgsmålet først, og brug derefter en overgang som: "Det vigtigste for os er …" eller "Det, jeg gerne vil tilføje, er …". Undgå at ignorere spørgsmålet. Det opdager både journalist og publikum hurtigt.
Vær ærlig om det, du ikke ved
Hvis du ikke har svaret, så sig det. Fortæl, hvad du ved, hvad du undersøger, og hvornår du kan vende tilbage. Et gæt, der senere viser sig forkert, er langt mere skadeligt end et ærligt "det ved jeg ikke endnu".
Hold tonen rolig
Lad dig ikke provokere af skarpe formuleringer. Gentag ikke negative ord fra spørgsmålet, for så risikerer du, at de bliver dit citat. Omformuler i stedet med dine egne ord.
Husk, at alt kan bruges
Snak før og efter optagelsen kan også ende i artiklen, medmindre andet er aftalt tydeligt på forhånd. Træf derfor aftaler om, hvad der er på og af the record, før du siger noget, du ikke vil se citeret.
Efter interviewet
Forberedelsen stopper ikke, når optageren slukkes.
- Skriv noter ned: Hvad blev sagt, og hvad lovede du at vende tilbage med?
- Følg op hurtigt: Send de tal eller oplysninger, du lovede, så journalisten har korrekte fakta.
- Informer organisationen: Giv medarbejdere, bestyrelse og relevante samarbejdspartnere besked om, hvornår historien udkommer, og hvad du har sagt.
- Evaluer: Hvad gik godt, og hvad vil du gøre anderledes næste gang?
Medietræning som en del af krisekommunikationen
De fleste ledere bliver først interesseret i medietræning, når en krise er på vej. Det er forståeligt, men det er en dårlig tidsplan. I en krise er der sjældent tid til at lære nye teknikker, og presset er højt.
Hvis du allerede har trænet, er du bedre rustet til at tale roligt, tage ansvar og være tydelig om, hvad der sker. Medietræning fungerer bedst sammen med en krisekommunikationsplan, hvor ansvar, talspersoner, beredskabsudsagn og beslutningsveje er afklaret på forhånd.
En erfaren PR-rådgiver kan hjælpe med at gøre forberedelsen konkret: afklare vinkler, forberede spørgsmål og svar, træne i realistiske interviewsituationer og give ærlig feedback. På den måde bliver medietræning en investering i virksomhedens omdømme og ikke blot en øvelse i teknik.
Tjekliste før dit næste svære interview
- Jeg kender vinklen, mediet og tidsrammen.
- Jeg har formuleret to til tre kernebudskaber.
- Jeg har øvet de ti sværeste spørgsmål højt.
- Jeg ved, hvad jeg ikke vil kommentere, og hvordan jeg siger det ordentligt.
- Jeg har aftalt, hvem der følger op, og hvornår.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er medietræning til ledere?
Medietræning er en målrettet forberedelse, hvor ledere øver sig i at kommunikere i interviews med presse, radio, tv og podcasts. Træningen omfatter typisk kernebudskaber, svære spørgsmål, tone og kropssprog samt forståelse for journalistens rolle.
Hvor lang tid skal jeg bruge på at forberede et svært interview?
Det afhænger af emnet og mediet, men som tommelfingerregel bør du afsætte tid til at afklare vinkel, formulere kernebudskaber og øve svære spørgsmål højt. Selv en times fokuseret forberedelse gør en mærkbar forskel, hvis tiden er knap.
Må jeg afslå at deltage i et interview?
Ja, det kan du. Men overvej konsekvenserne, for et afslag kan blive fortolket som, at virksomheden har noget at skjule. Alternativet kan være at give en skriftlig kommentar eller sende en anden talsperson, hvis den person er bedre egnet.
Hvordan svarer jeg på et spørgsmål, jeg ikke kan eller må svare på?
Vær åben om det. Forklar kort, hvorfor du ikke kan svare, f.eks. på grund af tavshedspligt eller en igangværende undersøgelse, og fortæl, hvad du kan sige noget om. Undgå at ignorere spørgsmålet eller svare udenom.
Er medietræning kun relevant, når virksomheden er i krise?
Nej. Medietræning er lige så nyttig i forbindelse med lanceringer, ledelsesskift, resultater og branchedebat. Træning i rolige tider gør dig bedre rustet, hvis en kritisk situation opstår.
Få hjælp til at stå stærkt i mediebilledet
Skal du have forberedt dig på et vigtigt interview, eller ønsker du at styrke virksomhedens kommunikation og krisekommunikation? Kontakt Rostra PR, og hør, hvordan vi kan hjælpe dig og din ledelse med at være klar, når pressen ringer.
Indeholder illustrationer skabt med AI