Krisekommunikation

Kom sikkert gennem stormen​

Er din virksomhed ramt af en krisesag i medierne? Eller frygter du at stå uforberedt, hvis det en dag pludselig skulle ske? Vi rådgiver vores kunder om den kritiske kommunikation, der skal formidles, når stormen raser, og vi ved, hvad der virker og ikke virker.

Gennem årene har vi hjulpet et utal af kunder gennem shitstorms og krisesager. Vi hjælper ikke kun under krisen, men også inden krisen rammer. Vi identificerer vores kunders potentielle kriser og udarbejder beredskabsplaner, der kan forebygge og afværge kriserne, når de rammer. Derudover er vi naturligvis tilgængelige i døgndrift med kompetent bistand under ethvert kriseforløb. Vores løbende kriseberedskabsaftaler indbefatter en kritisk gennemgang af mulige issue, forslag til issue management, udarbejdelse af beredskabsplan samt årlig opdatering og servicetjek af kriseberedskabet.

Forberedelse er nøglen til god krisekommunikation​

Mange frygter med rette mediernes negative opmærksomhed. En dårlig sag kan nemlig få stor indflydelse på en virksomheds fremtid. Oftest på en negativ måde. Mere end noget andet bør man imidlertid frygte manglende forberedelse. For enhver god krisehåndtering begynder med en plan. Og den plan kan med fordel udarbejdes på forhånd. Krisekommunikation handler så vidt muligt om at være på forkant og styre begivenhedernes gang og den tilhørende kommunikation i en nøje tilrettelagt strategi og handleplan.

Vi hjælper vores kunder til hurtigt og effektivt at håndtere og potentielt afværge negativ omtale. Det gør vi både før, under og efter en krise. Lige fra forebyggende rådgivning og medietræning til kommunikation med alle de vigtigste stakeholders. Efter forløbet tilbyder vi opfølgning med henblik på evaluering, læring og forandring. Eksempelvis anbefales nye tiltag for at undgå dobbeltkriser og forebygge lignende situationer i fremtiden. Dette med udgangspunkt i erfaringer fra den aktuelt opståede situation.

Samarbejde døgnet rundt om din krisekommunikation

Samarbejde er forudsætningen for god krisekommunikation. Vi tilpasser håndteringen til din sag og dit behov. Udover strategi og plan laver vi fx detaljerede beredskabsplaner, løbende kriseberedskabsøvelser, medietræning af talspersoner, håndteringsplan for sociale medier, plan for intern kommunikation samt løbende rådgivning og pressehåndtering døgnet rundt.

Vores erfarne kriserådgivere har hjulpet organisationer og privatpersoner med at planlægge og overkomme omfattende kriser og sager inden for alt fra fødevareproduktion, arbejdsmarkedskonflikter, miljøsager, uærlige underleverandører, finansielle sager, myndighedsefterforskninger, shitstorms på sociale medier til fyringen af en direktør.

Med os får du et dedikeret team til forberedelsen og reaktionen på usædvanlige, usikre og komplekse situationer, der udgør en trussel mod dine målsætninger, dit omdømme eller din eksistens som virksomhed eller organisation. Alle krisesager behandles selvfølgelig med dyb fortrolighed og diskretion.

Hvorfor skal Rostra hjælpe dig med din krisekommunikation?​

”Under en krisesag har du brug for kompetent og erfaren rådgivning. Enhver fejl kan blive fatal for din virksomheds omdømme og troværdighed. Og i sidste ende kan det koste dyrt på bundlinjen. Med årtiers erfaring i baghånden kan vi være den sikre hånd på rattet, der får dig og din virksomhed trygt gennem stormen og ud på den anden side. Ring eller skriv nu, hvis vi skal drøfte, hvordan vi med krisekommunikation kan hjælpe dig i din situation.”

Kontakt direktør Christian Olesen på co@rostrapr.com eller +45 26 72 94 29 for at høre mere.

Scroll to Top