Kom helt tæt på din målgruppe.
Uanset hvem din målgruppe er, kan du finde dem på de sociale medier. De sociale medier er tidens stærkeste kanaler, hvis du vil nå helt tæt på dine målgrupper – uanset hvor specifikke målgrupperne er.
Du kan ramme en målgruppe meget præcist og få både eksponeringer og interaktioner af meget høj kvalitet, hvis du kommer med det rette budskab. Kontaktprisen via sociale medier er fortsat lav sammenlignet med mange andre medier, og der er stor fleksibilitet til at skalere din indsats op og ned.

Hvorfor skal Rostra stå for din kommunikation på de sociale medier?
“Vores speciale er strategisk indhold, der fanger modtageren. Vi har 10 års erfaring med at arbejde proaktivt med sociale medier. Vi har opbygget en stor viden om medieforbruget og stærke kompetencer indenfor modtagerorienteret indhold af alle typer, community management, medieovervågning, kontaktstrategier og avancerede annonceringsmetoder.”
Kontakt Christian Olesen på co@rostrapr.com eller 26 72 94 29 for at høre mere.
Kontakt
Christian Olesen
på co@rostrapr.com
eller 26 72 94 29
for at høre mere.

De sociale medier er målgruppens hjemmebane
Instagram, Facebook, Youtube, LinkedIn, TikTok, Twitter, Twitch, Pinterest osv. Der er mange af dem, og millioner af danskere benytter hver dag det udvalg af de sociale medier, som netop de er gladest for. De er naturlige platforme for de fleste danskeres kontakt til både familie og venner, men også en kanal hvor forbrugerne henvender sig til virksomheder og er modtagelige over for inspiration og ny information.
Kort sagt: Din målgruppe er på de sociale medier.
Derfor kan det rette sociale medie være et effektivt talerør, hvor du kan gå i dialog med dine målgrupper – både dem, der kender dig, og dem som endnu ikke kender dig.
Hos Rostra Kommunikation har vi mange års erfaring med at udarbejde succesfulde strategier og indhold til sociale medier for både private og offentlige kunder med fokus på alle typer budskaber: Fra sortering af husholdningsaffald til medarbejderrekruttering og salg.
Er Facebook kommunikation til masserne eller nicherne?
Ja og ja. De fleste af os er på Facebook, og derfor er det muligt at nå meget bredt ud med sine annoncer på Facebook. Og da de fleste af os samtidig har været på Facebook i en årrække, har Facebook også opbygget solide profiler på os. Det betyder, at vi kan målrette ganske præcist på en lang række parametre, som ikke er tilgængelige i ret mange andre kanaler. Derfor er Facebook særdeles velegnet til nichekommunikation.
Når vi kører nichekampagner på Facebook, foregår det på en anden måde end massekommunikation. Her får vores kunder glæde af vores erfaringer med strategisk og politisk kommunikation gennem 20 år. Vi er eksperter i at kommunikere inden for regulative, politiske og forretningskritiske områder.
Spark døren ind med det rigtige indhold
Alle typer indsatser på sociale medier kræver godt indhold, men godt indhold på sociale medier er mere end perfekte modelfotos og dyre filmproduktioner. Det rigtige indhold kan være mange forskellige ting afhængig af mediet og målgruppen.
Vi er eksperter i at skabe indhold, der fanger målgruppens opmærksomhed og skaber en troværdig forbindelse mellem afsender og modtager ved at tage udgangspunkt i målgruppens interesser. Relevant indhold der inspirerer, informerer, involverer, underholder eller løser konkrete udfordringer for dem.
Der findes mange indholdsformater: Video, tekst, fotos, infografik, 3D, interaktive formater, spil og så videre. Fælles for dem er, at det vigtigste er den bagvedliggende ide og dens appel til målgruppen.
Det rigtige indhold rammer målgruppen på dens interesser og engagement. Den type indhold producerer Rostra baseret på mange års erfaring og analyser af medieforbruget på sociale medier.
Ønsker du at interagere med din målgruppe?
Rostra hjælper dig med at udarbejde strategisk indhold, så du kan komme helt tæt på din målgruppe og opnå interaktioner af høj kvalitet. Vores mangeårige erfaring med at arbejde proaktivt med sociale medier betyder, at vi trækker på stærke kompetencer gennem hele forløbet fra planlægning til evaluering.
Brug sociale medier på din egen måde
De fleste virksomheder og organisationer ønsker at være på de sociale medier, men tilstedeværelse er ikke nok. Faktisk kan det blive en risikofaktor at være til stede, hvis man ikke har ressourcer til at drive kanalen – ligesom det ikke er smart at åbne en butik uden ekspedienter eller produkter. Vi kan rådgive dig om, hvad den rette løsning er for dig.
Hvis ønsket er at drive sine profiler internt, kan vi hjælpe med at udvikle ideer, koncepter og en strøm af nye indholdselementer, der gør det nemt at drive sine kanaler og fastholde brugernes interesse.
Der er også mulighed for at bruge os på kampagnebasis, hvor vi planlægger og eksekverer en række aktiviteter over en periode. Eksempelvis ved en produktlancering, aktivering af målgruppen, rekruttering af deltagere til events eller andre kampagneformål.
For andre kunder varetager vi alle opgaver forbundet med at drive kanalen, herunder den vigtige opgave med community management. Interaktionerne kører i et højt tempo på de sociale medier, og brugerne forventer svar og god service, når de henvender sig. Vi sørger for, at brugerne oplever lydhørhed og tilgængelighed, når de henvender sig til dig.
På den måde sørger vi for at fastholde og udbygge den relation, som brugerne har til dit brand. Det foregår naturligvis ud fra aftalte rammer og i den stil og tone, som I ønsker.
Uanset arbejdsfordelingen kan Rostra således være den del af ligningen, som sørger for, at din virksomhed eller organisation får det optimale ud af sine sociale medier.
Din ekspert i annoncering på sociale medier
De sociale medier er fortsat effektive og billige kanaler for målrettet annoncering. Hos Rostra udvikler og eksekverer vi annoncekampagne for en lang rækker kunder på de forskellige platforme. Vi har særligt fokus på annoncering på Facebook, Instagram, Youtube, LinkedIn og Google.
Annoncering på de sociale medier er typisk et nødvendigt supplement til andre typer indsatser, da de fleste platformene i dag er stærkt kommercialiserede.
Vores kunder benytter os derfor til deres annoncering på platformene til mange forskellige opgaver som fx offentlige kampagner, rekruttering, branding eller community-building.
Vi tager udgangspunkt i de omfattende data og de sociale mediers viden om og adgang til brugerne, så vi kan vinkle og målrette budskaberne til meget præcist definerede segmenter af målgruppen.
Annoncering på sociale medier giver et detaljeret billede af modtagelsen hos målgruppen og gode muligheder for at optimere undervejs. Vi bruger avancerede metoder til sporing og kortlægning af modtagere og modtageradfærd, herunder retargetting, lead scoring med videre. Vi overvåger annoncerne og måler på målgruppens interaktion i perioden og afrapporterer afslutningsvis på alle ønskede parametre.