Team
Christian Olesen
Christian Olesen
Christian var med til at stifte Rostra Kommunikation & Research i 1999 og er direktør og partner i virksomheden. Han rådgiver vores kunder om PR, kommunikationsstrategier, krisehåndtering, medietræning, Public Affairs, adfærds- og holdningskampagner, samt kvalitative og kvantitative markedsanalyser. Christian rådgiver både kunder i Danmark og internationalt gennem vores bureaunetværk FleishmanHillard, som har kontorer i flere end 80 lande.
Christian har bl.a. løst opgaver for Velux, DNV, Crowne Plaza, Turner Broadcasting, Henning Larsen Architects, Novo Zymes, Orifarm, Danfoss, Hofor, British Airways, Finansministeriet, Socialministeriet, Dansk Metal, LO og mange andre.
Christian leder vores in-house research-team i Rostra Research. Han har bl.a. gennemført flere end 600 fokusgruppeinterview og er ansvarlig for vores markedsanalyser. Christian rådgiver derfor flere af vores kunder i at omsætte data til strategier og kommunikation.
Når han ikke rådgiver kunder, holder Christian foredrag om kommunikation og markedsanalyser og fungerer også som vejleder og underviser.
Christian er Cand.comm. fra Roskilde Universitet.
Mette Markussen Arre
Mette Markussen Arre
Mette kom til Rostra Kommunikation i 2012 og er i dag chefrådgiver og PR-specialist. Hun arbejder med forbrugerkommunikation for danske og internationale brands inden for fx FMCG, turisme, tech, interiør og skønhed.
Mette rådgiver om PR-strategier, budskaber og indhold og har et omfattende kendskab til det danske mediebillede. Hun sikrer alt fra planlægning, koordinering til eksekvering af store og små PR-projekter og arbejder ofte i teams på tværs af markeder i Danmark og i internationale teams i bureaunetværket FleishmanHillard.
Hendes kunder omfatter brands som Lavazza, Icelandair, Minor Hotels, Fitbit, Bose, Merrild, Profil Optik, WD-40, Fjällräven, nemlig.com, Henkel, Arcus, Tefal, Dagrofa, Naver Collection og mange andre.
Mette rådgiver også om mediesamarbejder, influencere og sociale medier og hjælper kunder med at få budskaber igennem på mediets præmisser og opbygge relationer til eksisterende og nye målgrupper. Det gælder bl.a. udarbejdelse af medieaftaler, kampagner og indsatser med relevante samarbejdspartnerne.
Mette er cand.ling.merc. i erhvervssprog og international erhvervskommunikation.
Christoffer Hovaldt
Christoffer Hovaldt
Christoffer kom til Rostra Kommunikation i 2014 og er i dag chefrådgiver. Han rådgiver vores kunder om PR, strategiudvikling, public affairs, bestyrelsesbetjening og adfærds- og holdningskampagner. Udover arbejdet som rådgiver har Christoffer en forkærlighed for at involvere sig dybt i udviklingsprocesserne i Rostras kampagnekoncepter og tekst-, lyd- og videoproduktion.
Gennem årene har Christoffer bl.a. arbejdet for SAP, AT&T, Novartis, Merck, Miljøministeriet, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Europa-Kommissionen, Bose, Icelandair, ChargePoint, Københavns Kommune og brancheforeningen for den danske modeindustri Dansk Mode og Tekstil. Han rådgiver både vores kunder i Danmark og internationalt gennem bureaunetværket FleishmanHillard med kontorer i flere end 80 lande.
Christoffer arbejder bl.a. med komplekse formidlingsprojekter for tech-, medicinal- og energivirksomheder og public affairs for virksomheder og brancheforeninger. Han projektstyrer og eksekverer også kampagner for ministerier og styrelser og har tidligere afholdt landsdækkende foredragsturnéer for Miljøstyrelsen.
Christoffer er cand.mag i dansk og kommunikation fra Københavns Universitet.
Lars L. Nielsen
Lars L. Nielsen
Lars har mere end 20 års erfaring med public affairs og strategisk kommunikation inden for en lang række sektorer. Lars har en baggrund i kommunikationsbranchen, Finansrådet, og som Presse- og sekretariatschef for bl.a. Det Radikale Venstre, hvilket gør ham i stand til at analysere en opgave til bunds. Det resulterer i målrettede strategier, der udmønter sig i effektiv ledelses- eller forandringskommunikation.
Kristine-Sofie Halfdan Petersen
Kristine-Sofie Halfdan Petersen
Kristine-Sofie er kommunikationsassistent hos Rostra Kommunikation, hvor hun støtter rådgiverteamet inden for PR. Hun er i gang med en bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation (HA kom) på CBS, og hendes akademiske fokus omfatter erhvervs- og organisationskommunikation. Kristine-Sofie bidrager med kompetencer inden for kommunikations- og interessentanalyser, markedsanalyser, CSR-rapportering, samt forskellige kommunikationsprojekter som nyhedsbreve, sociale medier og præsentationer.
Julia Radovic Nielsen
Julia Radovic Nielsen
Julia er journaliststuderende og læser en kandidat i journalistik på Syddansk Universitet (SDU), hvor hun også har taget en bachelor i international virksomhedskommunikation. I sin rolle hos Rostra gennemfører hun interviews, indsamler data og strukturerer analysearbejde. Hun har erfaring med at skrive artikler og indhold til både digitale og trykte platforme, pressemeddelelser, indhold til sociale medier samt planlægning af (presse)events for små og mellemstore virksomheder.
Laura Kusk Mikkelsen
Laura Kusk Mikkelsen
Laura er kommunikationsassistent hos Rostra Kommunikation, hvor hun supplerer rådgiverteamet i arbejdet med PR og strategisk kommunikation. Laura læser en bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation (HA kom) på CBS med fokus på erhvervs- og organisationskommunikation. Laura har blandt andet kompetencer inden for kommunikations- og interessentanalyser og eksekvering af kommunikationsprojekter, herunder indholdsproduktion og ekstern kommunikation. Derudover har hun international arbejdserfaring, og bidrager derfor med et interkulturelt perspektiv på kommunikation og samarbejde.
Peter Arnfeldt
Peter Arnfeldt
Peter arbejder i krydsfeltet mellem politik og medier – bl.a. med dialog med medier, politikere og embedsmænd. Han har stor erfaring med krisehåndtering, medietræning og politisk strategi for politikere og organisationer. Peter er tidligere særlig rådgiver og pressechef i Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Undervisningsministeriet og fhv. kommunikationsdirektør i Dong Energy A/S (nu Ørsted A/S) og VKR Holding A/S. Peter har været selvstændig rådgiver de seneste 10 år og arbejder med både private og offentlige kunder.
Jasmin Cyano
Jasmin Cyano
Jasmin er kommunikationsassistent hos Rostra, hvor hun arbejder med PR, sociale medier og indholdsproduktion.
Hun har otte års erfaring som selvstændig content creator og influencer, hvor hun har opbygget en stor følgerskare og samarbejdet med en bred vifte af virksomheder og brands. Hun har stor praktisk erfaring med målgruppekommunikation, koncept- og idéudvikling samt planlægning og eksekvering af kampagner på sociale kanaler.
Jasmin har særligt fokus på, hvordan virksomheder og brands kan omsætte budskaber til kreativt og engagerende indhold, der rammer de rette målgrupper. Hun bidrager med en praktisk og strategisk forståelse for sociale medier, influencer marketing og digital kommunikation.
Jasmin har en bachelor i Kommunikation og Performance Design fra Roskilde Universitet, hvor hun i dag læser en kandidatuddannelse i Kommunikation med særligt fokus på PR.
Ditte Georg Yahin
Ditte Georg Yahin
Ditte har mere end 10 års erfaring med at skabe resultater for politiske og kommercielle organisationer. Hun rådgiver i strategisk kommunikation, PR, debat, kampagner, sociale medier, medietræning og taleskrivning. Hun er desuden ekstern lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Ditte er tidligere leder af international contentforretning hos Mynewsdesk og konsulent i toppen af LO.
Kristin Sørum
Kristin Sørum
Kristin Sørum er ejer af forlaget SPITZEN Publish og fungerer som bogstøtte, hvor hun hjælper forfattere med at realisere deres bogdrømme. SPITZEN Publish er et medudgiverforlag, der tilbyder skræddersyet støtte gennem hele udgivelsesprocessen, fra manuskripthjælp og bogdesign til tryk og distribution. Kristin sørger for, at forfatterne føler sig trygge og støttet, mens hun håndterer projektstyring og de praktiske aspekter af udgivelse. Forlaget udgiver både fysiske og digitale bøger, som distribueres bredt på det danske marked og internationalt via platforme som Amazon.
Peter Jepsen
Peter Jepsen
Erfaring og kompetencer
Peter Jepsen er kommunikationspartner med mere end 25 års erfaring inden for strategisk kommunikation, public relations, stakeholder og issues management samt kriskommunikation.
Peter rådgiver private og offentlige organisationer, foreninger, fonde og virksomheder i mange forskellige brancher. Han er vant til at sparre med ledelsesteams og kommunikationsafdelinger i regulerede brancher og komplekse sammenhænge.
Peter er specialist inden for sundhedsområdet, life science og velfærdsteknologi, hvor han har rådgivet medicinalvirksomheder, patientforeninger, sundhedsprofessionelle og interesseorganisationer.
Han har blandt andet arbejdet med oplysningskampagner, patientinddragelse, produktlanceringer, virksomhedskommunikation og public affairs inden for bl.a. psykiatri, neurologi, kvindesundhed, dermatologi, autoimmune sygdomme, hjerte-kar-sygdomme og infektionssygdomme.
Peter er cand.comm. fra Roskilde Universitet, bestyrelsesmedlem og forfatter.
Jarl Cordua
Jarl Cordua
Jarl har i 30 år beskæftiget sig med politik og medier især som politisk kommentator, men også som vært både på radio og i TV. Han har desuden erfaring med rådgivning af politikere og erhvervsliv blandt andet i Dansk Industri.
Han er stærk i analyse og rådgivning med henblik på politisk interessevaretagelse og interessent-styring, strategi overfor politikere og embedsmænd, krisehåndtering, strategisk kommunikation, debat og sociale medier. Han kan både skrive skarpt og vinkle journalistisk.
Jarl holder foredrag og skriver fast i Berlingske om politik og har i snart 10 år været en del af panelet i ”Besserwisserne” på TV2News
Henrik Paltoft
Henrik Paltoft
René Sejling
René Sejling
René er Rostra’s IT-specialist med fokus på WordPress-løsninger. Med 17 års erfaring inden for webdesign og kodning hjælper han kunder med alt fra webshopløsninger til løbende support og vedligeholdelse.
Majbritt Olsen
Majbritt Olsen
Majbritt er visuel kommunikatør med mere end 25 års erfaring både som mode- og interiørstylist og på de redaktionelle grene i mediebranchen. Hun har haft sin gang på redaktioner hos Euroman, Alt for Damerne og Femina og har en stærk forståelse for, hvordan visuelle udtryk og strategisk kommunikation spiller sammen.
Som stylist og PR-profil har Majbritt samarbejdet med en lang og varieret række af toneangivende aktører inden for mode, livsstil og skønhed. Alt fra eksklusive whiskybrands som The Macallan og skogiganten Skechers til dansk design som Anna von Lipa.
Majbritt har stor erfaring med udvikling og eksekvering af events, kampagner og visuelt content til både redaktionelle medier og sociale kanaler. Hun har håndteret hele processen i magasinkampagner samt styling af butikker og virksomheder fra idé og koncept til det færdige visuelle udtryk.
Med sin pragmatiske tilgang og sin evne til at jonglere med mange projekter ad gangen arbejder Majbritt altid med en klar sammenhæng mellem det visuelle og det budskab, der skal formidles, så form og fortælling går hånd i hånd.
Morten Olesen
Morten Olesen
Michael Lund
Michael Lund
Michael har mere end 15 års ekspertise inden for digital marketing. Han arbejder med strategisk planlægning og implementering af digitale marketingløsninger. Med sin dybe indsigt i digital markedsføring hjælper Michael virksomheder med at optimere deres tilstedeværelse og nå deres forretningsmål.
Michael omsætter data til værdifulde beslutninger og arbejde tæt sammen med kunder og teams for at sikre, at alle løsninger er målrettede og resultatorienterede. Han har en dokumenteret evne til at levere værdi i komplekse og konkurrenceprægede digitale landskaber.
Peter Farver
Peter Farver
Peter Farver har mere end 25 års erfaring med idéudvikling, kommunikation og branding. Han har tidligere arbejdet hos kommunikationsbureauerne København og Grey, samt hos DDB og Euro RSCG i London. Peters arbejdsområder har bl.a. omfattet ansvar for konceptudvikling og tekstforfatning for talrige danske og internationale brands.
Peter arbejder med kreativ og strategisk konceptudvikling, brand- og kommunikationsstrategi samt tekst og storytelling på både dansk og engelsk.
Han bidrager med et stærkt strategisk overblik, solid forretningsforståelse og en sikker sproglig håndtering og har en særlig styrke i at omsætte komplekse budskaber til klare og engagerende koncepter på tværs af kanaler, markeder og målgrupper.
Thomas Westring
Thomas Westring
Thomas har arbejdet med grafisk design i over 30 år og rådgiver om visuel kommunikation og omsætter budskaber til materialer, der virker i praksis. Han har et skarpt øje for det gode håndværk og sikrer, at opgaverne bliver løst hele vejen fra idé og layout til færdig produktion, uanset om det gælder enkeltstående leverancer eller større kampagner, der rulles ud på tværs af medier.
Thomas arbejder med alt fra logo og CVI, rapporter, pjecer, plakater og rollups til websites og kampagneuniverser for virksomheder, styrelser, kommuner og NGO’er. Thomas har særlig erfaring med PowerPoint skabeloner, der gør det let for medarbejdere at arbejde ensartet med en visuel identitet, senest 25 skabeloner til Fritz Hansen.
Hans kunder omfatter brands og organisationer som Københavns Universitet, DTU, Novo Nordisk, Fritz Hansen, Bravida, Kemp & Lauritzen, Nomeco, KPMG, Red Barnet, Volkswagen Semler, Økonomistyrelsen, Gentofte Kommune, Roskilde Kommune og NorFors kommunerne.
Silas Bang
Silas Bang
Silas arbejder i krydsfeltet mellem grafisk design og digitale løsninger. Han designer og udvikler websites, primært i Claude og WordPress, og står for alt fra koncept og visuelt udtryk til teknisk opsætning, drift og løbende videreudvikling.
Silas har et stærkt blik for visuelle identiteter og sikrer, at et brand fremstår ensartet på web, i print og i præsentationer. Han arbejder med logopakker, rapporter, tilbudsmateriale, udstillinger og kampagnemateriale og omsætter komplekse budskaber til et klart og tilgængeligt udtryk.
Han rådgiver også om hosting, sikkerhed, webtilgængelighed og digital markedsføring, blandt andet målrettede kampagner på LinkedIn. Senest har han arbejdet med AI som værktøj i designprocessen, herunder opbygning af designsystemer.
Hans kunder omfatter blandt andre Innovation District Copenhagen, Nomeco, Kemp & Lauritzen, 360 Law Firm, SCALES, DFS Plus og Digital Dogme.
Malene Vassing
Malene Vassing
Malene Vassing har været regnskabskonsulent hos Rostra siden april 2022. Hun varetager hele regnskabsfunktionen, herunder bogføring, udarbejdelse af regnskab, moms, løn, budgetter og likviditetsstyring. Malene er uddannet cand.merc.aud fra CBS i København i 2003 og har 5 års erfaring fra revisionsbranchen hos et mellemstort revisionsfirma, hvor hun arbejdede fuld tid under sine studier. Siden 2004 har hun været selvstændig og arbejdet med regnskab for små og mellemstore virksomheder.
Tobias Bagge
Tobias Bagge
Tobias Bagge er indehaver af produktionsselskabet PixelMe og har over 20 års erfaring med at producere visuelt indhold for både nationale og internationale virksomheder og organisationer. Med en baggrund som cand.comm. og tidligere erfaring fra DR, har Tobias arbejdet med en bred vifte af kunder, herunder EU, flere danske ministerier samt Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden. Han har også produceret tv-indhold for kanaler som DR, TV2, SVT, NRK, Arte, HBO og BBC. Tobias’ aktuelle projekter inkluderer samarbejder med Velux Fonden, NATO og flere danske universiteter samt ZOO. Han har et stærkt netværk i branchen og arbejder tæt sammen med førende aktører inden for produktion og distribution af visuel formidling.
Søren Jørgensen
Søren Jørgensen
Søren er bestyrelsesformand i Rostra og har i de seneste ca. 20 år arbejdet professionelt med bestyrelsesarbejde. Søren har igennem tiden været bestyrelsesmedlem i en lang række danske og udenlandske virksomheder indenfor mange forskellige brancher. Derudover er Søren business angel med investeringer i ca. 40 forskellige startups og yngre virksomheder. Søren har i forskellige sammenhænge også undervist og holdt foredrag om blandt andet bestyrelsesarbejde i praksis.
Søren har en fortid som advokat og mangeårig partner hos Bruun & Hjejle. Frem til 2016 rådgav han klienter om køb og salg af virksomheder.
Rostra Kommunikation er et seniordrevet PR- og kommunikationsbureau. Siden 1999 har vi rådgivet virksomheder, myndigheder og brancheorganisationer. Vi er kommunikationseksperter, analytikere, PR-specialister, journalister og tekstforfattere. Vi kommer med viden og erfaring fra forskellige brancher og bruger vores forskellige baggrunde til at udfordre hinanden og vores kunder med nye ideer og perspektiver.
Vi rådgiver om målgrupper, virkemidler og medier og hjælper vores kunder med at omsætte viden og data til reelle ændringer i holdning og handling. Udgangspunktet er vores faglighed, kreativitet og mange års erfaring.
Rostra [’rås-tra] var navnet på talerstolen ved Forum Romanum i Rom, hvorfra politikerne 300 f.Kr. kæmpede om tilhørernes opmærksomhed. I Rostra Kommunikation er vi specialister i at få målgruppernes opmærksomhed og flytte holdninger gennem effektiv kommunikation.