Rostra har været med til at positionere Elgiganten som Danmarks førende varehuskæde inden for hjemmeelektronik og hårde hvidevarer, samtidig med at vi har fremhævet deres engagement i sociale og miljømæssige initiativer.
Gennem en række målrettede PR-aktiviteter har vi håndteret pressemeddelelser om produktlanceringer, butiksåbninger og sæsonbestemte kampagner. Vi har også bidraget til den årlige Tech Trouble-rapport, der undersøger danskernes syn på teknologi og afdækker behovet for støtte blandt forskellige grupper i samfundet. Derudover har vi gennemført medietræning for virksomhedens ledelse og koordineret deres aktiviteter ved Folkemødet.
Vores arbejde har øget Elgigantens synlighed og sikret, at brandet er top-of-mind i Danmark, når det handler om elektronik og socialt ansvar.