Indeholder billeder og illustrationer skabt med AI
Kategori: Inspiration
I får faktuelle fejl i medierne vurderet ved at udpege den konkrete oplysning, dokumentere den og bede redaktionen om en præcis berigtigelse. Kontakt journalisten hurtigt, og lad dokumentationen underbygge jeres anmodning.
En forkert oplysning kan påvirke kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere og svække jeres troværdighed, især hvis andre medier overtager historien. Skeln derfor mellem en efterprøvbar fejl og en kritisk vurdering, I er uenige i.
Vigtigste pointer
- Skeln mellem en efterprøvbar faktuel fejl og kritik af journalistikkens vinkel. Brug ikke betegnelser som “fake news” eller desinformation uden belæg for bevidst vildledning.
- Gem artiklen, find den stærkeste primærkilde, og få en fagperson til at bekræfte oplysningen. Bed journalisten om en præcis rettelse med dokumentation og henvisning til, hvor den skal stå.
- Bed om en synlig berigtigelse, og følg op i alle relevante kanaler. Kontakt hvert medie, der har gengivet fejlen, men undgå at sprede en lille unøjagtighed yderligere.
- Berigtigelse, genmæle og klage er forskellige muligheder. Pressenævnets klagefrist er som udgangspunkt 12 uger, og forebyggelse kræver fagkontrol, aktuelle kilder og ét fælles faktagrundlag.
Afgræns den faktuelle fejl, før I reagerer
Fakta og vurderinger kræver forskellige svar
En forkert dato, et fejlagtigt regnskabstal eller en urigtig beskrivelse af virksomhedens beslutninger kan dokumenteres. En journalists vurdering af, at ledelsen har handlet langsomt, kræver en anden diskussion.
Læs hele artiklen, herunder overskrift, billedtekster og eventuelle forbehold. En korrekt oplysning kan give et misvisende indtryk, hvis væsentlig sammenhæng mangler. Beskriv fejlen præcist, hvis en udeladelse ændrer forståelsen.
Hold kritikken af vinklingen adskilt fra anmodningen om rettelse. Ellers risikerer den konkrete sag at forsvinde i en bred diskussion om journalistikken.
Skeln mellem fejl og bevidst vildledning
En korrekturfejl vedrører sproget. Faktuelle fejl handler om oplysningernes rigtighed. Misinformation er forkert eller vildledende information, som deles uden nødvendigvis at være tilsigtet. Desinformation indebærer bevidst vildledning.
Brug ikke automatisk betegnelsen “fake news” eller “falske nyheder” om en forkert artikel. Det kan antyde, at redaktionen bevidst har offentliggjort falske historier, uden at I har belæg for det.
Kulturministeriets undersøgelse “Tillid til medier 2019” viste, at 93 procent kendte udtrykket “fake news”. Seks ud af ti mente, at nogle danske nyhedsmedier bevidst leverede falske nyheder. Tallene beskriver befolkningens opfattelser, ikke dokumenteret forsætlig vildledning i en konkret artikel.
Saml dokumentationen i én kontrolleret version
Gem det offentliggjorte og den oprindelige kilde
Gem artiklens URL, tidspunkt og skærmbilleder, før teksten ændres. Notér også, om fejlen står i overskriften, brødteksten eller et opslag fra mediet.
Find derefter den stærkeste primærkilde, for eksempel årsrapporten, myndighedsafgørelsen, den oprindelige undersøgelse eller et dateret beslutningsreferat. Flere interne mails med forskellige forklaringer gør sjældent sagen tydeligere.
Ved tal skal periode, enhed og beregningsgrundlag følge med. Faktatjek også, om journalisten har brugt en tidligere version, som I selv har udsendt. Vores vejledning om undersøgelser i pressehistorier beskriver, hvordan metode og forbehold understøtter præcis omtale.
Lad fagpersonen bekræfte oplysningen
Udpeg én ansvarlig for faktagrundlaget. Økonomi bekræfter regnskabstal, driften kontrollerer tekniske forhold, og jura vurderer fortrolighed og eventuelle retlige konsekvenser.
Kommunikation samler derefter materialet i en kort forklaring. Markér tydeligt, hvad der er bekræftet, og hvad der stadig undersøges.
Send kun relevante bilag. Et komplet internt arbejdsdokument kan indeholde personoplysninger, kommentarer eller skjulte regnearksfaner, som ikke skal deles. Dokumentationen skal kunne efterprøves uden at skabe en ny sag.
Bed om en rettelse, redaktionen kan handle på
Skriv kort og konkret til journalisten
Kontakt først journalisten, der har skrevet historien. Hvis den forkerte oplysning har væsentlige konsekvenser, kan I også kontakte den relevante redaktør.
Henvendelsen bør rumme fire oplysninger:
- Gengiv den præcise formulering, I mener er forkert.
- Forklar, hvad den korrekte oplysning er.
- Henvis til dokumentationen og den relevante passage.
- Angiv, hvor I ønsker rettelsen, for eksempel i overskriften og artiklen.
Hold tonen saglig, og adskil kritik af vinklingen fra den dokumenterede påstand. Beskriv konsekvensen uden personangreb eller antagelser om journalistens motiver.
Bed om en tilbagemelding på, hvordan redaktionen vil håndtere henvendelsen. Et opkald kan afklare misforståelser hurtigt, men følg op skriftligt, så dokumentation og aftaler er på plads.
Bed om en synlig berigtigelse
Ved væsentlige fejl bør læseren kunne se, hvad der tidligere var forkert, og hvad redaktionen har rettet. En ubemærket ændring kan efterlade den oprindelige misforståelse hos dem, der allerede har læst historien.
Pressenævnets praksis om berigtigelser fremhæver tydelige rettelser uden unødigt ophold. Bed redaktionen om en rettelsesnote, hvis oplysningens betydning taler for det.
Hvis oplysningen stammer fra jer, så sig det klart. Forklar også, om rettelsen ændrer historiens hovedkonklusion. Opdatér jeres rapport, pressemeddelelse og egne kanaler, og gør ændringen synlig.
Følg faktuelle fejl gennem alle mediernes kanaler
En rettet artikel løser ikke nødvendigvis hele problemet. Den samme oplysning kan fortsat stå i nyhedsbreve, delinger, videotekster og andre mediers gengivelser.
Lav derfor et overblik over alle publiceringer, hvor oplysningen forekommer. Kontakt hver berørt redaktion med den samme dokumentation og en præcis henvisning til deres publicering. En rettelse hos ét medie ændrer ikke automatisk andre mediers artikler.
Tempoet har betydning. MIT-forskerne Vosoughi, Roy og Aral undersøgte nyheders spredning i deres undersøgelse af nyheders spredning på Twitter. På Twitter tog sande historier cirka seks gange så lang tid som falske historier om at nå 1.500 mennesker. Studiet handlede om falske nyheder, men en dokumenteret forkert oplysning er ikke i sig selv desinformation.
Falske nyheder spredte sig også bredere. Bots øgede spredningen af både sande og falske historier, og forskellen hang især sammen med menneskers delinger. Resultaterne gælder Twitter og kan ikke uden videre overføres til Facebook eller andre sociale medier.
Prioritér derfor kanaler, hvor kunder eller andre berørte allerede møder den urigtige oplysning. Undgå at sprede en lille, overset unøjagtighed yderligere gennem en stor offentlig modreaktion.
Kend forskellen på berigtigelse, genmæle og klage
Genmæle er en særskilt mulighed
En berigtigelse er mediets rettelse af en fejl i en oplysning. Genmæle er den berørte parts mulighed for at få offentliggjort et svar efter medieansvarslovens regler.
Genmæle gælder oplysninger af faktisk karakter, som kan medføre økonomisk eller anden skade af betydning, når oplysningernes rigtighed ikke er utvivlsom. Det giver ikke en generel ret til at få virksomhedens synspunkter eller protest mod en kritisk vinkel offentliggjort.
Anmodningen skal sendes skriftligt til redaktøren. Hold teksten til de nødvendige faktiske oplysninger, og adskil den fra jeres almindelige dialog om artiklen. Ved alvorlige skadevirkninger bør en juridisk rådgiver indgå i vurderingen.
Hold øje med klagefristen
Hvis dialogen ikke løser sagen, kan I klage til Pressenævnet, hvis mediet er omfattet af nævnets kompetence.
Ifølge Pressenævnets klagevejledning er klagefristen som udgangspunkt 12 uger fra offentliggørelsen. Hvis I klager rettidigt til mediet først, er fristen for at klage til nævnet 12 uger fra mediets afgørelse.
En klage bør præcisere, hvilke oplysninger eller handlinger I klager over, og vedlægge dokumentation samt korrespondance med redaktionen.
Pressenævnet vurderer blandt andet god presseskik og genmæle. Nævnet tilkender ikke erstatning. En presseetisk klage og et eventuelt erstatningskrav er derfor to forskellige spor.
Forebyg nye fejl med fagkontrol og feedback
Korrektur hjælper, men erstatter ikke kontrol af fakta
TV 2’s historiske erfaring viser værdien af systematisk opfølgning. I december 2017 beskrev en journalist, at tv2.dk var gået fra otte korrekturfejl pr. artikel i marts til to i en senere intern opgørelse.
TV 2 Vejret havde 1,8 korrekturfejl pr. artikel. Arbejdet omfattede løbende korrekturlæsning og personlig, konstruktiv feedback til skribenterne.
I årsberetningen for 2016 opgjorde TV 2 279 klager over dårlig sprogbrug og 22 klager over stavefejl, samlet omkring 300. Tallene handler om sproglig kvalitet, ikke faktuel korrekthed. Derfor bør I behandle sprogkontrol og kontrol af fakta som to forskellige opgaver.
Giv oplysninger en ejer og en dato
Lad en fagperson godkende centrale påstande, før materialet sendes til medierne. Kommunikation skal derefter sikre, at formuleringen bevarer betydningen og de nødvendige forbehold.
Saml aktuelle nøgletal, kildehenvisninger og kontaktpersoner i en pressemappe med kontrollerbare fakta. Angiv seneste opdatering, og fjern forældede versioner fra den aktive pressepakke.
Hvis et centralt tal ændrer sig efter godkendelsen, skal den berørte formulering vurderes igen. En tidligere godkendelse gælder ikke automatisk for den nye oplysning.
Registrér også tilbagevendende journalistiske spørgsmål. De kan afsløre uklare definitioner eller manglende dokumentation, før næste historie offentliggøres.
Når fejlen kræver krisekommunikation
Hvis omtalen påvirker sikkerhed, drift eller vigtige relationer, skal rettelsen indgå i virksomhedens samlede håndtering. Orientér berørte medarbejdere og kunder hurtigt, så tilliden ikke afhænger af, hvornår redaktionen svarer.
Saml tidslinje, bekræftede oplysninger og åbne spørgsmål i ét fælles dokument. Aftal, hvem der udtaler sig, og hvornår næste opdatering kommer.
Talspersonen skal kunne forklare, hvad I ved, hvad I undersøger, og hvad I gør. Vores medietræning for direktører handler blandt andet om præcise svar uden gæt på ubekræftede forhold.
Hold den faktuelle rettelse adskilt fra virksomhedens ansvar. En rettelse ophæver ikke nødvendigvis virksomhedens ansvar eller tilbageviser al kritik.
En rettelse mister gennemslagskraft, hvis den bruges til at afvise kritik, som dokumentationen ikke tilbageviser.
Brug ikke betegnelser som desinformation eller falske historier, medmindre I kan dokumentere, at nogen bevidst har vildledt. Undgå også parallelle forklaringer fra ledelsens private profiler. Kundeservice, medarbejdere og talsperson skal bruge samme opdaterede faktagrundlag.
Ofte stillede spørgsmål om fejl i medieomtale
Kan vi kræve hele artiklen slettet?
En urigtig oplysning giver ikke automatisk ret til at få hele artiklen slettet. Ofte er en præcis berigtigelse den relevante løsning. Spørgsmål om privatliv, personoplysninger eller retsstridigt indhold kræver en særskilt vurdering.
Bed derfor om den løsning, der konkret retter op på den urigtige oplysning. Et bredt krav om sletning kan gøre dialogen vanskeligere uden at styrke dokumentationen.
Kan vi kræve at godkende artiklen på forhånd?
I kan aftale, at I får citater eller tekniske oplysninger til kontrol, hvis journalisten accepterer det. I har ikke en generel ret til at godkende vinklen, overskriften eller den færdige artikel.
Et kort faktaark før interviewet og en hurtig opfølgning bagefter mindsker risikoen for misforståelser uden at begrænse redaktionens selvstændighed.
Gør rettelsen præcis, synlig og konsekvent
En anmodning om at få urigtige oplysninger rettet står stærkest med præcis dokumentation og en afgrænset formulering. Hold uenighed om vurderinger adskilt fra oplysninger, der kan efterprøves.
Følg op i de relevante kanaler, og ret også jeres eget materiale, hvis urigtige oplysninger stammer fra jer. Målet er, at offentligheden får et korrekt grundlag for at forstå sagen.