Forfatternavn:rensejling

Et af de vigtigste punkter i kommunikationshåndbogen er at kende sin målgruppe

Kender du dem ikke – eller misforstår dem – risikerer din kommunikation at have de forkerte budskaber, som bliver fejltolket og måske formidlet på en kanal, målgruppen ikke bruger. Det er altafgørende for vellykket kommunikation at kende generationernes kendetegn, holdninger, medievaner og kommunikationspræferencer. Vores opvækst, kulturelle påvirkninger og udviklingen i samfundet har stor betydning for den måde, vi modtager og udveksler information på. Derfor er det spændende – og afgørende for kommunikationen – at kende forskelle og ligheder mellem generationerne. Ellers kan det lede til uheldige misforståelser, forvirring og resultere i tabt engagement. Derfor nytter det ikke at genbruge kommunikation på tværs af platforme uden at tilpasse det mediet og målgruppen.

Baby Boomers (født mellem 1946-1964)

Baby Boomerne har oplevet markante samfundsændringer i løbet af deres liv. De er vokset op i en tid med økonomisk fremgang og politisk aktivisme, hvilket har formet deres værdier og syn på verden.

Denne generation har en stærk arbejdsmoral og stor loyalitet til deres arbejdsplads. Ifølge studier fra Pew Research Center, har de typisk arbejdet hårdt for at opnå succes og økonomisk stabilitet og sætter pris på dedikation og vedholdenhed. Deres loyalitet påvirker også deres forbrugervaner, hvor de har tendens til at være trofaste over for brands og virksomheder.

Boomerne foretrækker en personlig og ansigt-til-ansigt-baseret kommunikationsform. De vil have klare budskaber, der formidles respektfuldt og høfligt. De vil have troværdig kommunikation og reagerer positivt på information, der præsenteres velovervejet og professionelt. Kommunikation til Baby Boomerne skal understøttes af visuelle elementer som autentiske billeder og infografikker, som vil hjælpe med at opbygge tillid og engagement.

Traditionelle mediekanaler som tv, radio og aviser spiller en betydelig rolle hos Baby Boomerne, da de kender platformene og stoler på dem. De er dog digitale indvandrere, og fx Facebook har også vundet popularitet hos denne generation.

Generation X (født mellem 1965-1980)

Generation X er vokset op i en tid præget af sociale og økonomiske forandringer, herunder stigende skilsmisserater og familiemæssige udfordringer. De er karakteriseret ved deres selvstændighed, da de ofte har været nødt til at tage ansvar for deres egen vej i livet, viser research fra Fremforsk.

Pragmatisme er en nøgleværdi for Gen-X, da de er vant til at navigere i en verden præget af usikkerhed og forandringer. De foretrækker en afslappet tone i kommunikationen og værdsætter direkte, ærlig og upoleret kommunikation, så de kan danne deres egne meninger.

Gen-X har oplevet teknologiens udvikling og har tilpasset sig de digitale fremskridt med lethed. De er vant til at bruge traditionelle medier som tv, aviser og fagmagasiner, men bruger også digitale platforme og sociale medier. De reagerer positivt på e-mailkommunikation, som de anvender i arbejdsøjemed, ligesom professionelle netværksplatforme som LinkedIn er særligt populære, da de her kan deltage i faglige diskussioner og netværk.

Generation Y / Millennials (født mellem 1981-1996)

Generation Y, også kendt som Millennials, er vokset op i en tid præget af teknologiske fremskridt og globalisering. De har gode digitale færdigheder, da de har oplevet lanceringen og udviklingen af internettet, smartphones og sociale medier. De omfavner teknologi og bruger det som en integreret del af deres hverdag. Ifølge forskning fra Canadian Academy of Oriental and Occidental Culture bruger Millennials flere platforme og er mere eksperimenterende end ældre generationer, men er til gengæld mindre loyale over for brands.

Nysgerrighed og ønsket om meningsfulde forbindelser er grundlæggende træk hos Millennials. De er konstant på udkig efter oplevelser, viden og forbindelser, både online og offline. Millennials foretrækker engagerende og visuel kommunikation, hvor de kan interagere aktivt med indholdet. De er aktive på sociale medier som Instagram, Snapchat og TikTok, hvor de deler øjeblikke fra deres liv, følger trends og engagerer sig i fællesskaber. Ifølge en rapport fra Sproutsocial bruger 68,8% af Millennials i 2024 sociale medier, hvilket gør dem til den mest aktive generation på sociale kanaler lige nu.

Videoindhold og storytelling er særligt effektive måder at engagere Millennials på. De vil have autentiske og følelsesmæssigt involverende historier, som matcher deres værdier. Korte, informative videoer og visuelt tiltalende indhold fanger deres opmærksomhed. Indholdet skal være underholdende og inspirerende – og hvis det resonerer hos dem, deler de det med deres sociale netværk.

Generation Z (født mellem 1997-2012)

Generation Z, også kendt som ‘Zoomers’, er vokset op i en verden med teknologi som en integreret del af hverdagen. De er den første digitalt indfødte generation, hvilket har formet deres opfattelse af verden og kommunikation som værende mere tilgængelig, global og interaktiv.

Gen-Z er kendetegnet ved deres evne til at navigere ubesværet mellem medieplatforme og digitalt indhold. De er ikke kun forbrugere, men producerer også indhold selv. Derudover er Gen-Z præget af høj social bevidsthed, da de er vokset op i en tid med øget fokus på social retfærdighed, inklusion og miljømæssige spørgsmål.

Kommunikation til Gen-Z skal være autentisk, innovativ og relevant. De styrer udenom overpolerede budskaber og vil hellere have ægte og ærlig kommunikation. Man fanger deres opmærksomhed med kreativt indhold, der skiller sig ud fra mængden, og som adresserer deres interesser som bæredygtighed og social ligestilling.

Korte, visuelle budskaber er særligt effektive hos Gen-Z, da de er vant til at se indhold hurtigt på sociale medier. Videoindhold på platforme som YouTube, Instagram og TikTok er især populært, da de tilbyder hurtige og underholdende måder at absorbere indhold på. Ifølge en rapport fra Morning Consult fra 2024 bruger 35% af Gen-Z mere end 4 timer om dagen på sociale medier, og 68% af den tid bruges på underholdning og scrolling, mens kun 19% bruges på beskeder og kommunikation.

Der hersker ingen tvivl om, at AI vil revolutionere mange aspekter af vores professionelle liv, og kommunikatører er ingen undtagelse

Hos Rostra ved vi, at AI ikke er noget at være bange for. Tværtimod er det et værktøj, vi bruger i vores daglige arbejde for at forbedre vores produktivitet og kreativitet.

The next big thing…

AI har allerede vist sig som en værdifuld hjælp, når det kommer til tekstproduktion med ChatGPT eller Co-pilot, oversættelser i realtid med den nyeste GPT-4o eller at skabe grafik med Midjourney eller DALL-E. På kort tid er et hav af nye AI-værktøjer kommet til. Og det er kun begyndelsen. Nu kan man lave selfies om til professionelle portrætter med Aragon, redigere videoer med Pictory og transskribere og tage mødenoter med Fireflies.

Det næste store skridt bliver tekst-til-video, hvor du uden brug af kamera, skuespillere eller store budgetter kan skabe video baseret på prompt. Google har netop lanceret Veo, mens OpenAI satser benhårdt på Sora. Spørgsmålet er så, hvilken gigant der kommer først…

Disse værktøjer vil ændre måden, vi tænker storytelling og indholdsproduktion på. Det er er ikke en fjern drøm, men en realitet, vi som kommunikatører skal udforske og bruge i vores daglige arbejde.

AI’s rolle i fremtidens kommunikationsstrategier

Betragtningen af AI som en hjælp fremfor en erstatning for menneskelig arbejdskraft er afgørende. Kunstig intelligens kommer ikke til at tage arbejdet fra os, men gør os mere produktive og effektive. F.eks. kan virtuelle assistenter som Copilot effektivisere arbejdstiden ved at skabe indhold på tværs af Microsoft-programmerne.

I takt med at teknologien udvikler sig, åbner det nye muligheder for at tilpasse og forbedre kommunikationsstrategier, hvilket i sidste ende vil gøre det muligt for os at skabe endnu mere værdi for vores kunder.

AI bliver en værdifuld hjælp på mange niveauer: Inspiration til workshops, korrekturlæsning, oversættelser, dataindblik, grafik, tekstproduktion, contentplaner, strukturering af større dokumenter, videoproduktion og inspiration til brainstorms.

Fra frygt til produktivitet

Vi skal flytte narrativet fra at handle om frygt og usikkerhed om AI til i stedet at undersøge dets potentiale. Ved at gøre AI til en naturlig del af vores værktøjskasse som kommunikatører, bliver vi mere effektive og kan opnå endnu bedre resultater. Hos Rostra har vi allerede integreret AI i flere af vores arbejdsprocesser.

Det er med andre ord vigtigt at tage en konstruktiv dialog om kunstig intelligens’ rolle blandt kommunikatører og sikre, at vi alle bevæger os fremad og udnytter de nyeste teknologier til at skabe positive forandringer for virksomheder, myndigheder og det samfund, vi alle opererer i.

AI i praksis

AI er godt i gang med at transformere de traditionelle praksisser. Vi har bedt Microsofts Copilot om selv at give ti eksempler på, hvordan kommunikatører kan bruge AI i dag:

1. Generativ tekst og billedskabelse: Kunstig intelligens kan hjælpe med at skrive tekster og generere billeder ved at bruge avancerede AI-værktøjer.

2. Trendanalyse og dataudtræk: AI kan analysere store datamængder og identificere trends, hvilket er særligt brugbart for kommunikationsstrategier.

3. Sprogbehandling og chatbots: AI-baserede chatbots kan besvare kundehenvendelser og automatisere kommunikation på sociale medier.

4. Personlig markedsføring: AI kan tilpasse indhold til individuelle brugere baseret på deres adfærd og præferencer.

5. Optimering af arbejdsprocesser: Kunstig intelligens kan automatisere opgaver som dataindsamling, rapportgenerering og indholdsplanlægning.

6. Indholdsmoderation: AI kan overvåge og filtrere indhold på sociale medier for at undgå upassende eller skadeligt materiale.

7. A/B-test og optimering af kampagner: AI kan analysere resultaterne af forskellige kommunikationsstrategier og hjælpe med at optimere kampagner.

8. Automatiseret oversættelse: AI kan oversætte indhold til mange forskellige sprog.

9. Medieovervågning: AI kan overvåge og analysere nyheder og sociale medier for omtale af virksomheder og produkter.

10. Kreativ indholdsgenerering: AI er god til at brainstorme og kan hjælpe kommunikationsfolk med nye idéer og kreative koncepter.

En shitstorm kan ødelægge dit image

“Ordet ’Shitstorm’ er blevet en yderst genkendeligt ord i de danske medier, men hvad dækker betegnelsen egentlig over? Flere danske virksomheder har gennemgået shitstorm – nogle har overlevet bedre end andre, men er det overhovedet muligt som virksomhed at opretholde ens image i mødet med shitstorms?
Shitstorm – kommunikations medarbejder der klarer en Shitstorm

Når det trækker op til ballade…

Ordet “shitstorm” har efterhånden sneget sig ind i de fleste danskeres ordforråd. Udtrykket, shitstorm, er kommet fra brugen i tysksprogede medier, hvor det siden 2010 har beskrevet omsiggribende harme på internettet rettet mod for eksempel en virksomhed, især ved at skrive dårligt om det på de sociale medier. Det er især virksomheder og politikere, der tager sig i agt for ordet – eller rettere sagt de konsekvenser en såkaldt shitstorm kan føre med sig. For når en virksomhed eller en offentlig person pludselig bliver udsat for omfattende negativ omtale, er det skidt for forretningen eller karrieren – og så skal der en seriøs omgang krisekommunikation til for at rette op på skaderne.

Vi har samlet 3 danske eksempler på shitstorme nedenfor:

Jensens Bøfhus’ navnemonopol resulterer i massiv boykot

Da den danske restaurantkæde Jensen’s Bøfhus i 2014 sagsøgte den lille lokale restaurant Jensen’s Fiskerestaurant i Sæby over rettighederne til Jensen-navnet, var pressen ikke sen til at iscenesætte sagen som en David mod Goliath-historie.

Bøf-giganten Jensen’s Bøfhus fik imidlertid rollen som Goliath – en opportunistisk kapitalist, der drev rovdrift på en lille lokal virksomhed i det nordjyske. Jensen’s Bøfhus fik sin vilje, og Jensen’s Fiskerestaurant mistede således retten til det ellers så gængse Jensen-navn – men det havde en pris. 100.000 danskere opfordrede efterfølgende til boykot af Jensens Bøfhus via Facebook, og kæden har siden måttet lukke flere restauranter på grund af svigtende salg.

Anne Mees “frynsegoder” udløser shitstorm i pressen

Da pressen i efteråret 2017 fik nys om, at daværende beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, havde lånt rådhushallen på Københavns Rådhus kvit og frit, blev det starten på en dominorække af shitstorme for den unge politiker – og muligvis afslutningen på en ellers lovende politisk karriere.

I løbet af efteråret kunne pressen afsløre, at Allerslev derudover havde lånt endnu et festlokale i forbindelse med sin 30-års fødselsdag – igen uden at gribe til pengepungen. Den shitstorm, der fulgte i kølvandet på afsløringerne, fik i sidste ende Allerslev til både at trække sig fra borgmesterposten og som politisk leder for Det Radikale Venstre i København.

Selve shitstormen varede i omkring 6 uger og disse ugers shitstorm gav mere omtale end seks år som borgmester viser en optælling fra Medietrends. En af de vigtigste regler, når det kommer til shitstorms, er at erkende ens fejl og være ærlig omkring hele forløbet og i sidste ende tage de konsekvenser det måtte medføre. Kun på denne måde har du en chance for at redde dit image!

LEGO møder international kritik efter samarbejde med Shell

I 2014 blev en dansk virksomhed ramt af en shitstorm af internationalt format. Vi taler naturligvis om LEGO, som mødte kritik af forbrugere over hele verden, efter at Greenpeace i en patostung reklamekampagne havde kritiseret legetøjsproducenten for at samarbejde med Shell.

I kølvandet på Greenpeaces kampagne skrev mere end en million forbrugere under på, at LEGO ikke burde samarbejde med Shell – en virksomhed, som borede efter olie på Nordpolen. Kampagnen og den efterfølgende kritik fik til sidst LEGO til at opgive det storstilede samarbejde med oliemastodonten. Ift. netop denne situation, er det et godt tegn at LEGO lytter til sine omgivelser og derfor opgiver samarbejdet, om reaktionen kom hurtigt nok, kan der sættes spørgsmålstegn ved. I en shitstorm er det vigtigt, at man som virksomhed reagerer hurtigt, for på denne måde at eliminere yderligere skade.

Et gennemgående kendskab til din målgruppe er i sidste ende altafgørende

Hvis du prøver at ramme alle, kunne man lige så godt at du sigter efter at ramme ingen. For at opnå dette kendskab kan en række målgruppeanalyser benyttes, hvorved dette indlæg vil kigge nærmere på fokusgruppeinterviewet og de dertilhørende fordele og muligheder ved denne analysemetode.

Hvad er et fokusgruppeinterview?

Et fokusgruppeinterview er et gruppeinterview, som fokuserer på et bestemt emne, for eksempel et forretningsområde eller et produkt. Fokusgruppeinterviewet er en kvalitativ analysemetode, hvor samtalen og interaktionen mellem deltagerne kan være med til afdække vaner og holdninger i et bestemt kundesegment. Ydermere er det en interviewform, hvor 6-12 deltagere i et struktureret forløb, ledet af en erfaren moderator, bliver interviewet om et eller flere fastlagte emner med udgangspunkt i en spørgeguide. I situationer, hvor det er vigtigt at skabe et mere fortroligt rum for interviewet, men hvor gruppedynamikken stadig er væsentlig, anvender vi minifokusgrupper med 4-5 deltagere. Formatet har altså til hensigt at opnå detaljeret information om, hvorfor og hvordan din målgruppe reagerer i bestemte situationer og sammenhænge. Metoden er ikke kvantitativ og er således ikke baseret på tal og statistik, men på mere abstrakt information, der kan skabe grundlag for dybere indsigter.

Fordele ved fokusgruppeinterview

Den umiddelbart største fordel ved fokusgruppeinterviewet er, at deltagerne inspirerer og opfordrer hinanden til at uddybe og forklare. Det er altså gruppedynamikken, der er fokusgruppeinterviewets dynamo, fordi deltagerne hjælper hinanden med at formulere og overveje holdninger. Dermed kan analyseformen åbne op for nye perspektiver og være med til at give et mere nuanceret syn på et givent område.

Fra fokusgruppeinterview til kommunikationskampagne

Et fokusgruppeinterview giver værdifuld indsigt i målgruppen. Den indsigt skal naturligvis bruges aktivt. I Rostra baserer vi kommunikationsindsatserne for vores kunder på analyser og faktuel viden i stedet for gætværk og formodninger om målgruppernes viden, adfærd og holdninger. Det betyder i praksis, at Rostra kan levere hele processen fra analyser og strategi og til kommunikationsindsatsen. På den måde sikrer vi, at budskaberne rammer plet i målgruppen og giver maksimal værdi for pengene.

Stor erfaring med fokusgruppeinterview og målgruppeanalyser

Vi har gennem årene gennemført fokusgruppeprojekter for langt over 100 kunder i både det private og offentlige. Det drejer sig blandt andet om Danfoss, Siemens, Novo Nordisk, Lundbeck, Københavns Kommune, Kræftens Bekæmpelse, LO, Dansk Metal, Region Hovedstaden, DONG, Finansministeriet, Socialministeriet, Erhvervsministeriet og mange flere. Dertil kommer et meget stort antal dybde- og duointerview med mange forskellige målgrupper, ligesom vi har gennemført et stort antal kvantitative undersøgelser.

Influencers: Talerør til interesserede forbrugere

Hvad er influencer marketing?

Influencer marketing er, når en virksomhed samarbejder med en person uden for virksomheden, der bidrager til at eksponere services og produkter. Mange influencere blev kendte som bloggere, der publicerede blogposts på egne hjemmesider. I dag kommunikerer influencerne i mange forskellige kanaler, og der er især stor opmærksomhed omkring de sociale medier som Instagram og Facebook.

Hvilke slags influencers findes der?

Der findes mange forskellige kategoriseringer af influencere, men de fire vigtigste er:

• Celebrities har typisk mange følgere, og er hovedsageligt et ‘navn’ og et ‘ansigt’.
• Authorities bliver opfattet som en autoritet indenfor fx mad eller rejser. Typisk har denne gruppe en faglig indsigt og mange følgere i kernemålgruppen.
• Connectors kan bruges som talerør ind i grupper af influencere, hvor der endnu ikke er så gode forbindelser. Ofte få følgere og ikke nødvendigvis stor aktivitet på fx sociale medier.
• Micro influencers har ikke så mange følgere, men besidder et synligt potentiale og kvalitet i både indlæg og engagement.

Uanset hvilken kategori influencerne hører til, så bliver de en del af din virksomheds strategiske kommunikation i det øjeblik, du indgår et samarbejde med dem.

Hvordan kan samarbejdet med influencere skabe værdi for virksomheder og organisationer?

Når virksomheder og organisationer har gjort et godt forarbejde forud for samarbejdet med influencere, så kan de få eksponeret deres produkt i målgrupperelevante kanaler med interesserede følgere og modtagere. De bedste influencere evner at fortælle – i både ord og billeder – en autentisk historie, der har rod i et personligt engagement inden for fx gastronomi eller rejser. Også når der er tale om et betalt samarbejde. Følgere og forbrugere er i særdeleshed lydhøre overfor vurderinger og anmeldelser fra andre brugere og influencere, som de anser for troværdige og kan identificere sig med. 44 pct. af forbrugere mellem 25 og 34 år stoler nemlig på, hvad en influencer siger om et brand. Kun 21 pct. stoler på, hvad et brand siger om sig selv i følge en undersøgelse fra Fullscreen. Dette er en klar indikation på den merværdi, influencers kan skabe for en virksomhed og et brand.

Er det en god idé at samarbejde med influencers?

Grundlæggende mener vi, at det er en god idé at samarbejde med influencers, da det er en oplagt mulighed for at få marketing ud i relevante målgrupper. Men der er flere aspekter, man skal forholde sig kritisk til forud for indgåelse af et samarbejde. En del af dem tager udgangspunkt i både virksomhedens og influencerens selvforståelse. Det er vigtigt, at samarbejdet føles lige og fair. Så husk at mærke efter i maven! Hvor har I som virksomhed den største klangbund i jeres produkt? Og er produktet godt nok til at kunne begejstre en influencer? Tænk realistisk, og vær ydmyg overfor influenceren omkring jeres egne produkter og services.

For eksempel skal du tage stilling til, om du er villig til at betale influenceren for at udarbejde tekster, billeder og videoer og efterfølgende publicere det. Hvis influenceren er eftertragtet og modtager mange tilbud, er du ofte nødt til at betale dig til indgåelsen af en ligeværdig aftale. Der er ingen vej uden om: Indhold fra en influencer performer bedre end indhold fra et brand. En influencer er ofte god til at lave indhold – og ganske ferm til at tage gode billeder, skrive et indlæg eller klippe en video. 51 pct. oplever, at indhold fra influenceren performer meget bedre eller bedre end brandets eget indhold. Derudover mener 27 pct., at influencerens indhold performer lige så godt som brandets. Når du betaler en influencer, får du professionelt indhold og bedre tal for, hvordan indholdet performer, hvorfor et samarbejde med influencers er værd at overveje!

Hvad indebærer et samarbejde med en influencer?

Giv arbejdet med influencers struktur og kvalitet, lige som alt andet I foretager jer som virksomhed. I er nødt til at investere i administration og strategi. Hvis I ikke tillader, at kommunikationen på eksempelvis jeres sociale medier bliver eksekveret på grundlag af tilfældigheder og mangel på prioritering af tid og ressourcer, så må det naturligvis heller ikke være tilfældet med influencer marketing.

Sørg for at være professionelle i ønsker og krav – også selv om I ikke tilbyder betaling. Du skal ville og turde dialogen med influenceren, især i forhold til at forventningsafstemme. Også i forhold til tracking af resultater.

Hvordan vælger man den bedste influencer at samarbejde med?

For at nå bredt ud til målgruppen er antallet af følgere selvfølgelig en vigtig faktor, men bestemt ikke den eneste. Engagement og interaktioner i influencerens kanaler siger også meget om indlæggenes spændvidde og interessen fra målgruppen.

Når man skal vælge en influencer til sit produkt eller service, bør man se på kvaliteten i formidlingen. Vil dine produkter fremstå naturlige i influencerens feed og den røde tråd? Er influenceren en dygtig og kreativ fortæller? Der skal være kvalitet, historie og æstetik i sprog, billeder og video, før en influencer formår at tale dit produkt eller service op og tilpasse netop dette til sit eget univers.

Hvilke kommunikationskanaler er bedst, når man vil arbejde med influencers?

Selvom influencers i dag er aktive i mange forskellige kanaler, kan der være gode grunde til at fastholde opmærksomheden omkring de klassiske blogindlæg. Et lidt mere omfattende og gennemarbejdet indhold publiceret på en hjemmeside er nemt tilgængeligt via en søgemaskine. Samtidig kan indhold på sociale medier lede trafik til blogindlæg, der ofte har en lang levetid og derfor ikke forældes. Tidligere nævnte undersøgelse viser, at 74 pct. bruger sociale medier, når de skal undersøge et nyt produkt, og de scroller ofte forbi en influencer i deres søgen på produktomtaler og anbefalinger. Det er dog langt mere interessant, at en ud af tre har købt et produkt på baggrund af en influencers sponsorerede indhold. Kanalvalg spiller derfor også en stor rolle i samarbejdet.

Hvad skal man være ekstra opmærksom på, når man arbejder med influencers?

Husk at overholde loven! Virksomheden har ansvaret for, at den kommercielle hensigt fremgår tydeligt. Alle opslag med omtale skal tydeligt markeres med reklame, fx med ”Reklame for [virksomhedens navn]” eller ”Dette indlæg er betalt af [virksomhedens navn]” i starten af opslaget/på selve billedet, så den kommercielle hensigt bliver eksponeret tydeligt sammen med indholdet. Det er ikke nok at skrive det til sidst i indlægget.

Som erhvervsleder eller talsperson er en af de vigtigste egenskaber gennemslagskraft. Gennemslagskraft afhænger af to ting: Hvad du siger, og hvordan du siger det. Den rigtige præsentation giver dit budskab vinger, og det gennemtænkte, velvalgte og veltrænede budskab gør det nemmere at fremstille dig og din sag overbevisende over for modtagerne.

Få fem gode råd til hvordan du kan forberede dig til turen i rampelyset nedenfor:

1. Sæt dig ind i omstændighederne på forhånd

Det er en rigtig god idé at have overblik over de budskaber, du ønsker at formidle, inden du stiller op til interview. Det vil gøre det nemmere for dig at bevare overblikket og sikrer, at du får kommunikeret det mest essentielle til dine modtagere. En idé kunne være fysisk at sætte dig ned og sige dine budskaber højt for dig selv. Stil spørgsmålstegn til budskaberne, for på denne måde at forklare meningen bag til dig selv. Pas på ikke at aflevere for mange budskaber og informationer på én gang, så modtageren misser essensen.

2. Hav styr på fakta – og sig sandheden

Usandheder eller faktuelt ukorrekte informationer vil hverken sætte dig eller virksomheden i et særligt godt lys. Sæt dig derfor ind i spørgsmålene på forhånd, så du har mulighed for at researche på bestemte områder, hvis du har behov for det. På denne måde vil du få større mulighed for at fremstå som værende velvidende, troværdig og orienteret.

3. Sig det kort og konkret

Et interview skal ikke være bygget op som et stykke fiktion, hvor spændingen først bliver udløst til sidst. I et tv-interview har du måske 10 sekunders skærmtid, og derfor skal du sige det vigtigste først – og gemme eventuelt supplerende information og belæg for dine påstande til senere, hvis der er tid til dette. Husk altid at fokusere på hvad det helt konkret er du bliver spurgt om. Kom med et konkret svar i stedet for at fylde en masse ligegyldig information på.

4. Tænk over dine modtagere

Det er hverken dine kollegaer eller journalisten, du taler til i et interview, men seerne, læserne eller lytterne. Gem derfor fagjargonen til den interne kommunikation, og formulér dine budskaber i et sprog, som alle kan forstå – for eksempel ved at bruge billedsprog eller konkrete eksempler.

Du vil muligvis opleve en journalist, der stiller dig det samme spørgsmål flere gange. Måske i forskellige varianter. Det kan være et forsøg på at få dig til at sige mere, end du har lyst til. Her er det vigtigt at huske på, at det er dig der bestemmer, hvad du vil sige, og at det er i orden at holde fast i dit kernebudskab. Også selvom du føler det lidt naturstridigt at gentage dig selv. Hold fast i dine budskaber!

5. Vær forberedt

Det lyder som en kliché, men øvelse gør mester. Derfor kan du med fordel træne foran spejlet eller sammen med en kollega inden et interview. Du vil også være bedre til at huske dine budskaber, når du har sagt dem højt – og dermed bliver det også nemmere for dig at virke afslappet, troværdig og tillidsvækkende foran kameraet. For at blive god til at håndtere medierne og pressen er der ikke andet for end at træne, træne og atter træne.

Bliv skarp i den krisekommunikation

Som regel kommer en krisesag uventet for virksomheden eller organisationen, der kommer i skudlinjen. For hvis man havde været klar over, at sagen ville blive så alvorlig (eller bare opdaget), ville man have løst problemet, før det blev til en møgsag. Det betyder dog ikke, at det er umuligt at forberede sig. Nedenfor er oplistet typiske fejl, som virksomheder begår i deres krisekommunikation, og hvad man kan gøre for at undgå dem.

Fejl 1: “Lad os vente. Der kommer nok ikke noget i medierne”
Selvom virksomheder sjældent ved, hvor og hvornår kriser opstår, er det grundlæggende bedre at forebygge end at helbrede. Så længe medieinteressen kun er i sin vorden, regner mange med, at problemerne hverken bliver afdækket eller fanger særlig interesse. Men når først en sag rammer medierne, ville man helt sikkert ønske, at virksomheden havde en plan for håndteringen af møgsager i pressen. Derfor er det vigtigt, at virksomheder lægger meget energi i de forbyggende processer, der faktisk er afgørende for deres fremtidige krisekommunikation. Eksempelvis skal de have afklaret:

• Hvem skal inddrages og godkende aktiviteter på forskellige emneområder?
• Hvem kan og må udtale sig?
• Skal man medietræne på forhånd?

Sørg for at tage stilling til forskellige problemstillinger, der kan stille din virksomhed stærkere, hvis krisen skulle ramme. Sandsynligheden for at medierne ikke får opfanget jeres sideslip, er meget lille.

Fejl 2: “Krisen går nok over af sig selv…”
Strudsetaktikken virker sjældent særlig godt. Når først medier har brugt ressourcer på en historie, bliver den sjældent lagt ned – og slet ikke, hvis man prøver at tie den ihjel. Hurtig og effektiv koordinering er derfor vigtige elementer i krisekommunikation, hvor der skal tages hånd om de brændende bål og virksomhedens fremtidige skridt. Det er meget vigtigt, at man som virksomhed viser, at man godt er klar over situationen og er villig til at tage hånd om den med det samme – med strudseteknikken virker man som virksomhed ligeglad og ignorant.

Fejl 3: Benægtelse og forhastede undskyldninger
Det er naturligt at opstille mulighederne som: Enten er kritikken forkert, og så slår vi tilbage, eller kritikken er korrekt, og vi skal ud og lægge os på knæ. I langt de fleste tilfælde er det mindre sort/hvidt. Som regel i en krisesag er der forklaringer, formildende omstændigheder og andre faktorer, der bør fremlægges. Udfordringen er ofte, at man selv bliver overrasket over sagen og først skal have styr på fakta. Og netop fakta er fuldstændig afgørende for håndteringen. Når virksomheden er blevet ramt af en krise, er det utrolig vigtigt, at kritikken baggrundtjekkes – for selvom det er vigtigt at være åben overfor kritik, skal man også selv sørge for at undersøge sagen til bunds. Det kan godt være, at der bliver behov for en undskyldning eller beklagelse, men som virksomhed skal man være sikker på, at kritikken er reel, inden man udtaler sig og måske undskylder for noget, man ikke burde. Fakta er altafgørende i krisekommunikation for at lægge kritikken ned, eller i hvert fald nuancere den.

Et tip ift. denne situation kunne være at alliere sig med en ekstern rådgiver for på denne måde at være i kontakt med en person, der ikke har de samme følelser i klemme som jer selv og på denne måde får en bedre forståelse for hvordan omverdenen ser sagen med bestemte, kritiske vinkler og hvorfor det er netop disse vinkler, der bliver taget i brug.

Fejl 4: “Jo flere interne kræfter, der hjælper, jo bedre”
Hvor mange gør for lidt for at forberede sig på en krise, er der næsten lige så mange, der gør for meget, når krisen kradser. For mange kokke kan virkelig fordærve maden. Det vigtigste er, at der er enighed om strategien, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at oprette en mindre styregruppe, der kan sørge for at trække de store linjer i strategien og dele information med alle involverede parter. På den måde sørger man for, at relevante medarbejdere ved og siger det samme. Oversigt over forløb, Q&A, budskabspapir og andre interne skriftlige redskaber sikrer, at alle er enige – eller har mulighed for at sige, at de er uenige, før man går ud.

Fejl 5: “Vi stiller aldrig/altid op til interview”
I nogle sammenhænge er det bedst at undgå interviews, men ofte giver det god mening at udtale sig til offentligheden. Man skal ALDRIG udtale sig uden forberedelse. Det er vigtigt at huske, at det kræver meget forberedelse og stor ekspertise, at kunne holde tungen lige i munden under et kritisk interview. Derfor kan det være oplagt at forberede sig på de spørgsmål, der kan komme. Hvad er sket? Hvorfor er det sket? Hvad skal der ske lige nu? Hvad skal der ske fremadrettet? Svarene giver de overordnede linjer, men virksomheden skal også være forberedt på at kunne svare på opfølgende og måske tekniske spørgsmål, der kommer i kølvandet.

Fejl 6: “Kun virksomhedens CEO kan udtale sig”
Det er vigtigt at tage stilling til, hvem der er den rette til at stille op til interview. I nogle sammenhænge giver det god mening at lade virksomhedens CEO udtale sig, mens det i andre tilfælde er mest oplagt at lade kommunikationschefen eller den tekniske chef komme på banen. Det kan f.eks. være en fordel, at en medarbejder med teknisk ekspertise stiller op til interview, hvis virksomheden regner med, at der vil komme avancerede tekniske spørgsmål. Så skal medarbejderen blot være helt sikker på mandatet til at udtale sig og ledelsens opbakning. Ved at huske sig selv på, at virksomhedens medarbejdere har forskellige relevante kompetencer, kan man øge muligheden for at svare korrekt og fyldestgørende.

Det vigtigste er dog bare, at virksomheden som helhed kommer ud med et ensformigt budskab, så I ikke præsenterer pressen for tusindvis forskellige forklaringer og holdninger – be consistent!

Fejl 7: “Træk tiden ud, vi kan udtale os senere”
Det er selvfølgelig fornuftigt at være sikker på, at krisen er reel og skal reageres på, inden man udtaler sig til offentligheden. Men det er vigtigt at finde balancen mellem at udtale sig for hurtigt og for langsomt. Hvis man er for længe om at udtale sig om krisen, kan man ende med at puste liv i problemet igen ved at bringe det på dagsordenen.